23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Teknisk konsulent til lakeringsområdet

AutoBranchens VidenCenter har travlt, og vi har derfor brug for endnu en medarbejder

Vi har i forvejen Danmarks bedste karrosseri- og miljøfolk ansat, så vi har brug for en dygtig medarbejder, der har de helt rigtige kvalifikationer til at være autolakerernes kontaktpunkt i AutoBranchens VidenCenter på tekniske spørgsmål.


Blandt de opgaver, vi har brug for at få varetaget, er auditeringen i henhold til branchestandarden KS 2000 Lak i hele landet samt telefonisk rådgivning af medlemmerne om den korrekte opgørelse og den korrekte taksering af arbejdet. Desuden vil du på sigt også komme til at undervise medlemmerne om blandt andet betydningen af at sikre et godt samarbejde mellem skadesværksted og lakerer.

Det vil være en klar fordel, hvis:


- Du kender autolakeringsbranchen og kan vejlede medlemmerne om den korrekte opgørelse
- Du kender til KS 2000 på lakeringsområdet
- Du har erfaring med taksering i Autotaks og/eller i Helios/Eurolak
- Du trives med at rådgive, vejlede og undervise

Vi forventer, at du er vant til at administrere og koordinere mange opgaver, kan arbejde selvstændigt og selv planlægge din tid.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og alsidigt fuldtidsjob, hvor du får mulighed for at sætte dit præg og udvikle rollen som autolakerernes kontaktpunkt i AutoBranchens VidenCenter.

Vi har fleksibel arbejdstid samt pensionsordning.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, dog senest den 1. juni 2016.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Mads Engberg, på tlf. 33 31 45 55 eller via mail mte@abdk.dk eller næstformand Lasse Jæger Jensen på tlf. 40 89 87 01 eller lasse@lakspecialisten.dk.

Send din ansøgning senest den 8. april 2016 til mte@abdk.dk.

Autobranchen Danmark
Langebrogade 1, st.
1411 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54971214

Send til en kollega

0.047