23948sdkhjf
Del siden
Annonce

De Forenede Dampvaskerier får papir på samfundsansvar.

Som en af de første danske virksomheder har De Forenede Dampvaskerier i Gentofte netop fået CSR-certificeringen DS49001, der dokumenterer, at virksomheden lever op til sit samfundsansvar.

Rengøring uden kemi og genbrug af udslidte tekstiler til designertøj. Det er nogle af de tiltag, som De Forenede Dampvaskerier gennemfører, der tager ansvar for miljøet, kunderne og medarbejderne, og nu får virksomheden så papir på indsatsen i form af CSR-certificeringen DS 49001.

Det er i første omgang hovedkontoret i Gentofte og en lang række stabsfunktioner, der er blevet certificeret. Det betyder, at virksomhedens overordnede ledelsessystem i form af de politikker og retningslinjer, der gælder for hele koncernen, nu er certificeret. Ifølge adm. direktør Anders Thorgaard er certificeringen en blåstempling af et mangeårigt arbejde med CSR.

- De Forenede Dampvaskerier har altid haft ansvarlighed og menneskelighed som bærende kerneværdier, og med CSR-certificeringen får vi nu papir på vores samfundsansvar. Det ligger dybt i vores DNA at opføre os ansvarligt over for både medarbejdere, miljø og samfundet som helhed, siger Anders Thorgaard.

Få virksomheder med certificering
Meget få danske virksomheder har indtil videre fået den krævende certificering. Certificeringen indebærer en grundig dokumentation af blandt andet virksomhedens etiske adfærd, gennemsigtighed og respekt for lovgivning og menneskerettigheder.

- På trods af et omfattende papirarbejde er processen gået rekordhurtigt, fordi vi har haft grundlaget på plads. Selvom vi ikke altid har kaldt det CSR, har vi arbejdet med principperne for samfundsmæssig ansvarlighed siden virksomhedens grundlæggelse i 1958, så det var i praksis et spørgsmål om at få dokumenteret den adfærd, vi altid har haft, siger Anders Thorgaard.

De Forenede Dampvaskerier har i forvejen en række andre certificeringer, herunder kvalitetscertificeringen ISO 9001, miljøcertificeringen ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeringen OHSAS 18001. Virksomheden vandt i foråret EU’s miljøpris for rengøringsteknologien Viima, der gør rent uden kemikalier og næsten uden vand.

Textilia Group A/S
Kongebakken 1
2765 Sørum
Egedal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16963038
P nummer: 1004859336

Send til en kollega

0.047