23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Würth støtter det gode håndværk

Würth-koncernen har tegnet en partnerskabs-kontrakt med den velgørende organisation WorldSkills International. Samarbejdet næres af en gensidig interesse i at skabe gode rammer for udvikling af dygtige, unge håndværkere over hele verden.

”Som partner får vi tættere relationer til de forskellige landes erhvervsuddannelser, og det gør det lettere for os at spille ind med det, vi kan bidrage med,” siger Dieter Münch fra Würths tyske hovedsæde i Künzelsau.


Fælles interesser
Fælles for de to parter er ønsket om at sikre et højt fagligt niveau gennem uddannelse og yderligere træning.
WorldSkills International opfylder sit formål ved at give erhvervsuddannelserne et imageløft, så de står som spændende og udfordrende valgmuligheder for unge uddannelsessøgende.
I Würth-koncernen arbejdes der ud fra virksomhedens vision om at støtte sine kunder – både i det daglige arbejde og ved at tilbyde tekniske kurser til kundernes medarbejdere.
”Partnerskabet med WordSkills giver os ekstra muligheder i dette arbejde. Vi kan byde ind med vores viden til erhvervsuddannelserne, som omvendt kan give os nyttig feedback,” siger Dieter Münch.


Færdighedskonkurrencer
WorldSkills International er en uafhængig og politisk neutral organisation, som blev grundlagt i 1950’erne og har medlemsorganisationer i 51 lande – heriblandt den danske ”Skills Denmark”.
Organisationen opfylder sit formål med at promovere erhvervsuddannelserne ved blandt andet at afvikle internationale færdighedskonkurrencer hvert andet år i forskellige lande.
I år dystes der i 45 håndværk i den canadiske by Calgary.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113
P nummer: 1002925398

Send til en kollega

0.047