23948sdkhjf
Del siden
Annonce

De Forenede Dampvaskerier vinder EU's miljøpris

De Forenede Dampvaskerier har netop vundet EU’s miljøpris for rengøringssystemet Viima, der gør rent uden kemikalier. Den prestigefyldte pris blev overrakt fredag af miljøminister Ida Auken.

Kan man vaske gulv uden rengøringsmidler? Ja, siger man hos De Forenede Dampvaskerier, som netop har vundet EU’s miljøpris for rengøringssystemet Viima, der gør rengøringsmidler overflødige og minimerer vandforbruget ved rengøring.

– Rengøringssystemet reducerer forbruget af rengøringsmidler med over 90 procent og vandforbruget med op til 100 liter hver dag for hver medarbejder. Vi ser EU-prisen som det endegyldige bevis på, at Viima er fremtidens grønne rengøringssystem, siger adm. direktør Anders Thorgaard fra De Forenede Dampvaskerier.

Rengøringssystemet benytter mopper og klude udført med kompositfibre, som opsuger snavs, støv og bakterier uden brug af rengøringsmidler og med brug af meget lidt vand.

Giver bedre arbejdsmiljø
Det mindskede forbrug af vand og rengøringsmidler betyder, at Viima reducerer udledningen af CO2 med over 70 procent sammenlignet med traditionel rengøring. Også arbejdsmiljøet forbedres med rengøringssystemet, der benyttes af en række danske kommuner, sygehuse og virksomheder.

– Rengøringsmedarbejderne slipper for at vride klude og løfte tunge spande med vand. Dermed undgår de risikoen for skader i eksempelvis skulder og ryg, hvilket giver et bedre arbejdsmiljø og reducerer antallet af sygedage. Samtidig er det dokumenteret, at rengøringen bliver hurtigere og mere effektiv, siger Anders Thorgaard.

Bedømmelseskomite begejstret
Det var både systemets miljøgevinst og fordelene for arbejdsmiljøet, der imponerede bedømmelseskomiteens formand, prodekan på Aarhus Universitet Kurt Nielsen.

– Viima er effektiv rengøring uden kemikalier og giver en stor miljømæssig gevinst. Livscyklustilgangen og ressourcebesparelsen i forbindelse med produktion og løbende brug af rengøringsudstyr er innovativt, ligesom konceptets dokumenterede arbejdsmiljøgevinster understreger projektets prisværdighed, siger Kurt Nielsen.

Tredoblet brugerantal på to år
Prisen blev overrakt den 23. marts af miljøminister Ida Auken (SF) i Ingeniørforeningens domicil i København. Direktøren lægger ikke skjul på, at han forventer øget interesse for det miljøvenlige rengøringssystem efter modtagelsen af prisen.

- Vi har de seneste to år tredoblet antallet af brugere fra 800 til 2.500, ligesom et af landets største rengøringsselskaber bruger systemet med stor succes. Med prisen forventer vi, at endnu flere virksomheder får øjnene op for, at Viima er miljørigtig og effektiv rengøring. Vi søger faktisk flere medarbejdere lige nu for at imødekomme væksten, siger Anders Thorgaard.

Blandt de tidligere modtagere af EU’s miljøpris er Grundfos, producenten af vaske- og rengøringsmidler Danlind og Danmarks Miljøundersøgelser.

Læs mere om Viima her

Tilmeld dig nyhedsbrev her

Textilia Group A/S
Kongebakken 1
2765 Sørum
Egedal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16963038
P nummer: 1004859336

Send til en kollega

0.096