23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sønnen Nicolai er medejer af Engroshjul A/S

Hos Engroshjul A/S er fremtiden sikret. Sønnen Nicolai Nielsen på 25 år er nemlig medejer af virksomheden.

”Vi vil gerne tænke fremtiden ind i firmaet, og derfor har vi fået Nicolai ind som medejer i firmaet. På den måde er fremtiden sikret, og vi ved, at der er én, der kan tage over, når den tid kommer”, fortæller Dennis Nielsen, indehaver af Engroshjul A/S.

Har arbejdet sig op
Nicolai Nielsen har arbejdet hos Engroshjul i snart ti år. Han startede tilbage i 2013, hvor han hjalp på lageret efter skoletid. Fra 2015 blev han ansat fuldtid, hvorefter han tog en salgsuddannelse i firmaet inden for autobranchen. Uddannelsen afsluttede han i sommeren 2019, hvor han endte med et flot 12-tal til eksamen.

”Nicolai er startet på gulvet og har arbejdet sig op. Han har været omkring alle ting i virksomheden, så det har været en naturlig udvikling, at han er blevet medejer af firmaet”, fortæller Dennis Nielsen.

Deler en fælles interesse
Nicolai Nielsen blev medejer af firmaet i 2020, og i dag deler han og faren Dennis opgaverne mellem sig. Nicolai er mere IT-mindet og salgsorienteret, mens Dennis har mere fokus på indkøb og daglig drift. På den måde er de gode til at supplere hinanden.   

”Det gør mig stolt, at vi kan drive en virksomhed sammen og dele en fælles interesse. Vi vil gøre en forskel i branchen, og det kan vi, fordi vi begge to brænder for det. Vi ønsker at drive en god og sund forretning”, fortæller Dennis Nielsen.

En familievirksomhed
Det er ikke kun faren Dennis og sønnen Nicolai, der er en del af virksomheden. Også Dennis’ kone Mette arbejder i firmaet. Hun holder styr på tallene i virksomhedens bogholderiafdeling.  

Også Nicolais lillebror Jonas på 22 år er en del af familievirksomheden. Han arbejder på lageret og er udlært tømrer.

 

Engroshjul A/S er en danskejet B2B-virksomhed med salg af dæk, fælge og komplethjul fra specialister til specialister. Virksomhedens kontor og lager ligger i Stubbæk ved Aabenraa i Sønderjylland. Den er grundlagt af Dennis Nielsen tilbage i 2013, hvor der blot var to medarbejdere. I dag er de 12 ansatte på kontoret, landevejene og på lageret.  

Engroshjul A/S
Lundsbjerg Industrivej 23
6200 Aabenraa
Aabenraa Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30529561
P nummer: 1013567987

Kontaktperson

Nicolai Nielsen
Medejer / Intern salg / Indkøb / IT
+45 27775816 nicolai@engroshjul.dk

Send til en kollega

0.048