23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Den elektriske sparegris – Nissan Ariya

Aldrig har vi oplevet en elbil, som ligefrem overgår sin rækkevidde, men det sker i tilfældet Nissan Ariya. Bilen skulle kunne klare 403 kilometer, men lover 443. Ariya har dog skønhedsfejl, som trækker ned i den samlede vurdering.

Til pressemøder for nye bilmodeller er der sjældent grænser for, hvor langt ind i himlen træerne vokser. Det gælder også for Nissans nye flagskib, elbilen Ariya. Vi kører mindste variant med et 63 kWh stort batteri, og Nissans folk lover, at bilen ifølge WLTP-normen kører op til 403 kilometer. Men da vi starter bilen, lover den os en rækkevidde på hele 443 kilometer. Altså 40 kilometer ekstra – det er lige så sjældent som Greta Thunberg i en flyvemaskine. Til sammenligning har vi netop kørt den Toyotas nye elbil bz4X. På trods af et større batteri på 71,4 kWh og en officiel rækkevidde på 461 kilometer, mødte den os med en anslået rækkevidde på 278 kilometer.

Typisk Toyota – vi kører elbilen Toyota bz4X

Det vildeste er næsten, at rækkevidde så ud til at holde. Vi kørte 176 kilometer, svarende til 40 procent af batteriet, mens rækkevidden faldt fra 443 kilometer til 272 kilometer. Faktisk så vi på den første del af turen et gennemsnitsforbrug på 13,9 kWh per 100 kilometer, som altså skulle række til 453 kilometer, hvis man brugte rub og stub af batteriet. Det var i 24 grader og over 98 kilometer med by, motorvej, motortrafikvej og landevej, hvor vi bare fulgte trafikken og to forskellige chauffører bag rattet. Det er ret imponerende, og kører Ariya direkte ind på scenen som sparegrisen blandt de mange nye elektriske crossovers.

Her er priserne på Nissans elektriske SUV – Ariya får op til 520 km rækkevidde

Skal du have strøm på grisen, kan du lade med 7,4 eller 22 kW hjemme, eller med op til 130 kW fra en lynlader. Her lover Nissan, at de har prioriteret en meget flad ladekurve, så der bliver ved med at kunne løbe meget strøm på helt til 90 procent, før kurven skulle falde. Det havde vi desværre ikke mulighed for at efterprøve, men den elektriske del af Ariya fungerer fremragende. Men hvordan fungerer den så som bil?

Læs resten af anmeldelsen her

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047