Projektet består i etablering af en depotbygning og lager med tilhørende administrations- og personalefaciliteter til både Aarsleff og deres datterselskab Petri & Haugsted. Der ud over opføres en vaskehal samt en overdækket oplagsplads foruden belægning.
Projektchef på opgaven, Frederik Vesti Olsen har gennem hele projektet med den store oplagsplads, haft en konstruktiv dialog med bygherre og det glæder ham, at det er endt ud i en underskrevet kontrakt på det fantastisk byggeri, der omfavner alle bygherres behov på pladsen.
"Der er blevet arbejdet med projektet hos tegnestuen og i projekteringsafdelingen længe, men branchens nuværende udfordringer i forhold til materialepriser og leverancetider, har selv sagt udfordret projektet" forklarer Frederik Vesti Olsen og afslutter "men det har været vigtigt for os, at skaffe de bedste aftaler til en god kunde, så vi kunne afslutte hele entreprisen."
Vesti Olsen forventer at aflevere det færdige projekt i maj 2023.
Totalentreprenørens projektchef: Frederik Vesti Olsen, Vesti Olsen A/S
Bygherrens projektchef: Flemming T. Jensen, Per Aarsleff A/S
Bygherrerådgiver: Søren Jeppe Pedersen, Dansk Autobranche rådgivning