23948sdkhjf

God økonomi i ydelser på abonnement

| Medlemsnyhed | Indrykket af Autobranchen Danmark

Det betaler sig at lave abonnementsforretninger. Kunderne lægger et fast beløb, og de kommer tilbage. De er ganske enkelt mindre tilbøjelige til at søge efter andre løsninger.

Når en kunde har abonnement hos dig, er kunden mindre tilbøjelig til at søge efter andre løsninger. Samtidig har det vist sig, at både unge og ældre kunder har lyst til forudsigeligheden og fleksibiliteten i abonnementsløsninger. Det viser de undersøgelser, virksomhederne har lavet på AutoBranchen Danmarks abonnementsakademi.

AutoBranchen Danmark har afholdt abonnementsakademi sammen med Subscrybe, der er eksperter i abonnementer på tværs af alverdens forskellige brancher. På tre workshops suppleret med hjemmearbejde, har deltagerne skabt deres egne abonnementsløsninger.

En deltager på kurset gav selv udtryk for, at hvis han kunne få alle sine kunder over på en serviceaftale, ville han kende sit cashflow i virksomheden bedre, og han ville slippe for ofte at skulle diskutere pris.

En undersøgelse blandt kunderne viste desuden, at der var masser af muligheder for abonnement inden for de ydelser, som virksomheder i autobranchen leverer. Og det var ikke kun serviceaftaler.

“Kunderne svarede, at de ville abonnere på dækskifte, bilvask, dækopbevaring, synstjek, indvendig rengøring af bilen, låne- og lejebil samt eksempelvis lån af trailer,” fortæller Charlotte Brix Andersen, der er chef med Medlemsservice, Forretningsudvikling og Kommunikation i AutoBranchen Danmark. Hun er desuden forfatter til bogen Fremtidens Bilforretning, der også tager fat om abonnementer som en af de trends, der er i kraftig vækst blandt forbrugerne.

“Autobranchen er generelt gammeldags. Man er vant til at gøre tingene på én måde. Nu skal der ske noget nyt. Man skal fokusere mere på kunden og kundens behov og ønsker end på produktet,” siger Jonas Juul Jeppesen, der er partner i Subscrybe.

“Ved at spørge kunderne, blev deltagerne i abonnementsakademiet meget klogere. Det var ikke nødvendigvis sådan som de troede. Fx holder forestillingen om, at abonnementer kun er for de unge, ikke. Kunderne over 60 år vil også gerne abonnere på bekvemmelighed i forhold til deres bil. I modsætning til de unge, viste de ældre sig parate til at betale abonnementet én gang årligt. De unge er mere tilbøjelige til at ville betale hver måned. Den slags får vi kun at vide, når vi spørger kunderne, og det er vigtigt, fordi det er vigtigt, at vi tilpasser ydelserne præcis til kunden,” fortsætter han.

Læs en lille reportage om workshop 2 i abonnementsakademiet her

Virksomheder, som ikke allerede har lavet abonnementsløsninger, kommer efter alt at dømme til det i fremtiden, for kunderne vil i udpræget grad søge i retning mod abonnementerne og den fleksibilitet og bekvemmelighed som det giver.

Næste abonnementsakademi med AutoBranchen Danmark og Subscrybe begynder den 5. september. Her er åbent for tilmelding. Med deltagelsen i abonnementsakademiet får du udviklet en færdig abonnementsløsning, som du selv kan implementere i virksomheden.  Se mere om tilmelding til abonnementsakademiet her.

Læs meget mere om abonnementer på AutoBranchen Danmarks hjemmeside. Eller kontakt Charlotte Brix Andersen på 31 36 94 00.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Autobranchen Danmark

Langebrogade 1, st.
1411 København K
Danmark
Autobranchen Danmark

Send til en kollega

0.078