23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SmartVan flytter i nyt domicil i 2022

SmartVan med speederen i bund - Stor udvidelse på alle områder.

Den nordjyske ekspert indenfor udstyr til varebilen er godt i gang med at rulle sin nye forretningsplan ud. På et netop afholdt bestyrelsesmøde vedtog en enig ejerkreds og bestyrelse en ny storstilet investeringsplan for selskabet.

“Vi bygger såmænd en spritny fabrik ud til motorvej E45, tredobler produktionen og lancerer et hav af nye produkter”, lyder det fra selskabets øverste chef og hovedaktionær, Mikael Jensen. Ved sin side har han Lauritzen Fonden som aktionær og bestyrelsesformand Jens Sørensen som strateg, pusher og indpisker. “Det samlede samspil har fungeret bedre end bedst de sidste par år, hvilket nu blåstemples yderligere ved den fælles beslutning om at investere et større tocifret millionbeløb til en yderligere udbygning og professionalisering af selskabet. Vi skal simpelthen op på det øverste trin og sikre kunderne på alt indenfor vores fagområde”, lyder det fra Mikael Jensen, som tillige meddeler, at der i første omgang er investeret i en 10.000 m2 byggegrund, hvor der i første omgang opføres et domicil på 1750 m2

“At være bestyrelsesformand i en så fremsynet og investeringsvillig dobbelt konstellation er en ren fornøjelse. Her træffer vi virkelig kundeorienterede beslutninger samtidig med, at vi understøtter hinanden 100% uanset, hvilke roller vi hver især indtager”, understreger Jens Sørensen, som samtidig mærker de stærke bånd mellem Mikael Jensen og Lauritzen Fonden.

SmartVan har for nyligt udsendt sit nye - og stærkt udvidede produktkatalog, hvorefter selskabet er i gang med tilkøb af de nye produktionslinjer samtidig med et yderligere boost/løft af det driftsmæssige lager - også her en betragtelig udvidelse. “Det handler mere end nogensinde om tilgængelighed ud imod vore kunder. Vi skal bevise, at vi er den helt rette partner, primært når øjnene rettes hen imod en visionær og kompetent udbyder på varevognsmarkedet. Vi har endda tænkt lidt videre, idet vi
også vover os lidt ind på personvognsmarkedet, hvor det dog primært handler om et begrænset udbud af specialvarer herunder lidt indover elbilsverdenen”, slutter Mikael Jensen.


SmartVan flytter ind i de helt nye faciliteter i 2022.

SmartVan A/S
Porsborgparken 25
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29848440
P nummer: 1012564917

Kontaktperson

CBJ
Carsten Bracher Jørgensen
cj@smartvan.dk

Send til en kollega

0.063