23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Autolakerere og skadecentre er klar til øget genbrug

Den 1. juli 2021 træder nye regler i kraft for genbrug af både husholdningsaffald og genbrug af eksempelvis metal og plast, og de fleste i autobranchen er klar.

I forlængelse af de nye affaldsregler er der en tiltagende debat om autobranchens CO2-udledning og håndteringen de brugte eller skade bildele – senest omtalt af ABAS miljøservice i Motor-magasinet.

Langt de fleste større værksteder, skadesværksteder og autolakerere har faste rammer for deres affaldssortering, og mange har særskilte aftalr med eksterne firmaer til forsvarlig afhentning af de ødelagt eller brugte bildele. Derfor er branchen klædt godt på foruden for den endelige udrulning 1. juli, mener Nicky Bobak, eftermarkedschef hos AutoBranchen Danmark.

“For autolakerere og skadecentre har forsvarlig affaldssortering og genbrug været fast praksis i mange år. Det gælder med hensyn til eksempelvis plastkofangere, bilruder, metalkomponenter og elektronik, som kan være tilovers, når der er udført en forsikringsrelateret reparation på en bil”, fortæller Nicky Bobak.

Tillæg skal følge med øget genbrug af plastdele
Netop plastkofangere var afsættet for forsikringsselskabet Tryg, der tilbage i marts 2021 meldte ud, at man ville sænke forbruget af plastdele med 20 ton allerede i løbet af 2021 – ene og alene ved at der genbruges flere kofangere, frem for at de kasseres til fordel for nyproducerede.

“Der er dog den væsentlige krølle på halen, at autolakererne og skadecentrene skal have den betaling, de har krav på ved plastreparationer. Desværre har vi over de senere år set en del sager, hvor taksatorer og forsikringsselskaber har afvist de tillæg, som autolakererne og skadecentrene noterer på skadesrapporter ved plastreparationer i systemet Autoaks. Derfor er det selvfølgelig yderst væsentligt, at den korrekt afregning følger med målsætningen om det sænkede CO2-forbrug og det øgede genbrug”, siger Nicky Bobak.

30.000 kofangere på lossepladsen
Tryg henviser i sammenhæng med sin bebudede CO2-målsætning til, at omkring 30.000 plastkofangere, isoleret til forsikringssager hos Tryg, ender på lossepladsen eller i de såkaldte shredderanlæg. Det svarer i runde tal til omkring 150 ton plast.

“Her skal og vil autobranchen selvfølgelig hellere end gerne hjælpe. Dog kræver det, forsikringsbranchen vil være med til en målrettet indsats for at sikre, at de plastdele, de pålægger autolakererne og skadecentrene at opgøre skaderne med så også overholde regler for forsvarlig genanvendelse – og altså også aflønner skadesopretterne derefter. Ellers er vi lige vidt”, siger Nicky Bobak.

Brug for hjælp og guide til sikker håndtering af genbrug og affald? Se her

Autobranchen Danmark
Langebrogade 1, st.
1411 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54971214
P nummer: 1003106018

Kontaktperson

HNM(
Henrik Nordstrøm Mortensen (IP)
hnm@abdk.dk

Send til en kollega

0.063