23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hestekræfter kommer nu på skoleskemaet igen

Efter en pause på grund af Covid-19, nedlukning og fjernundervisning, får landets folkeskoleelever igen muligheden for at få viden om biler og autobranchen med “Hestekræfter på skoleskemaet.”

For virksomhederne betyder det, at en lærling kan få vigtig erfaring med at fortælle om sin uddannelse og sin virksomhed overfor de måske kommende lærlinge. Og samtidig hjælpe virksomheden med at knytte nogle bånd. Lærlingens opgave er at fortælle folkeskoleeleverne om alt det gode ved branchen. Eller kort og godt, hvorfor de har valgt lige præcis en uddannelse i autobranchen. For mere viden ring til AutoBranchen Danmark på 33 31 45 55.

”Hestekræfter på skoleskemaet” er tværfaglig undervisning udviklet af Dansk Automobil Sports Union (DASU) til folkeskolernes ældste klasser, og udbudt i samarbejde med blandt andre Dansk Metal og AutoBranchen Danmark.

Gennem fag som samfundsfag, matematik, fysik/kemi og idræt, får elever viden om blandt andet autobranchen, om biler, og om bilernes historie i og indvirkning i samfundet. Undervisningen har været efterspurgt af kommuner og skoler over hele landet, og den giver virksomhederne mulighed for at vise sig frem, når undervisningen er i lokalområdet.

“Kalenderen har været fyldt, fordi kommunerne er rigtigt glade for denne mulighed for at knytte skolen og erhvervslivet sammen. Eleverne lærer noget om en branche og en uddannelse i et forløb, som vi har tilrettelagt for lærerne. Det er meget efterspurgt. Nu er vi godt i gang med puslespillet. Alle, som har været tilmeldt i perioden med nedlukning, har fået tilbudt en ny aftale eller tilbud om i stedet at komme med i næste skoleår,” siger Mikkel Bøyesen.

AutoBranchen Danmark har for nylig færdiggjort sin årlige undersøgelse af trivslen på autouddannelserne i samarbejde med en lang række erhvervsskoler landet over. Mere end 500 elever har svaret. I undersøgelsen fortæller eleverne, at tilknytningen til virksomhederne er en stor inspiration, når det handler om at vælge uddannelse. Næsten halvdelen af eleverne svarer, at det var erhvervspraktik, der guidede dem i retning af autobranchen. Også virksomhedsbesøg vægter højt hos de unge.

“De unge mennesker skal tage stilling til ungdomsuddannelse allerede omkring 8. klasse. Allerede kort inde i 9. klasse har mange valgt. Derfor er det tidligt, at vi skal vise dem, hvad vores branche kan tilbyde. Vores undersøgelse peger nemlig også på, at en meget stor del af eleverne ikke føler sig ordentligt vejledt af skolerne. Derfor er der et enormt potentiale for, at vi selv kan gøre det,” siger Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

I slutningen af maj afslutter “Hestekræfter på skoleskemaet” fire ugers undervisning af nogle klasser i Fredericia Kommune og det samme af nogle klasser i Rebild Kommune. Virksomheder der har ønsker at stille en lærling til rådighed, kan kontakte AutoBranchen Danmark på 33 31 45 55.

“Foruden at det er godt for de unge folkeskoleelever at møde en ung mand eller kvinde, som er i gang med at uddanne sig i branchen, så er det også sundt og udviklende for lærlingen at komme ud at tale med de unge og inspirere dem,” siger Gitte Seeberg.

Også i juni vil “Hestekræfter på skoleskemaet” få brug for lærlinge rundt om i landet.

Autobranchen Danmark
Langebrogade 1, st.
1411 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54971214
P nummer: 1003106018

Kontaktperson

HNM(
Henrik Nordstrøm Mortensen (IP)
hnm@abdk.dk

Send til en kollega

0.047