23948sdkhjf

Storsælgeren er tilbage – her er den helt nye Nissan Qashqai

| Medlemsnyhed | Indrykket af Biltorvet.dk

Der er tænkt på mødrene med den nye Nissan Qashqai. Smarte bagdøre, der gør det nemmere at læsse de små børn, mere plads til de store børn, og så bliver storsælgeren både mere lækker og mere grøn. Kort sagt - Nissan er klar med endnu en storsælger.

Nissan har løftet sløret for den helt nye tredje generation af Qashqai, som opruster på det lækre, det praktiske og det grønne – og så lander den i Danmark allerede til sommer.

Danmark står foran en mindre revolution – den tredje generation af Nissan Qashqai er på vej. Det er en model, vi virkelig har taget til os, i en sådan grad at modellen har solgt omkring 36.000 eksemplarer, siden den blev introduceret i 2007. Få andre modeller kan prale af den slags salgstal herhjemme.

Nu er den helt ny model så på vej, og den ser ikke bare mere aggressiv ud. Den har også fået en ny platform, kaldet CMF-C platformen, hvilket for gennemsnitsejeren af den gamle Qashqai lyder totalt ligegyldigt, men du bør alligevel lige lytte med. For det har nogle konkrete fordele for dig.

Først og fremmest lover Nissan, at kørekomforten er blevet bedre, så noget af den stive affjedring skulle være væk. Samtidig vokser afstanden mellem for- og baghjul to centimeter, og netop mellem hjulene gør de stor forskel. Det er nemlig sådan, der kommer mere plads på bagsædet. Samtidig er bilen også 2,5 centimer højere, som igen gavner pladsen på bagsædet (nu er der faktisk 60,8 centimeter knæplads), så du skal tænke på at skifte bil, bare fordi din søn er kommet ind på det lokale basketball-team.

På den nye platform fylder baghjulsophængene også mindre, som giver mere bagagerumsplads. Faktisk er det vokset over 74 liter, så den nye model kan rumme 504 liter. Samtidig er højden på bagagerummet sænket to centimeter – så du ikke skal løfte de tunge tasker fra Thailandsturen så højt, når du lander med jetlag. Forældre med små børn vil tilmed sætte pris på at bagdørene åbner helt op i 90 grader, så det er meget nemmere at komme til en autostol.

Mere luksus
Kabinen har fået en ordentlig overhaling i forhold til ...

Læs mere på Biltorvet her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Biltorvet.dk

Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Danmark
Biltorvet.dk

Send til en kollega

0.078