23948sdkhjf

Skoda sætter skarpe priser på elektrisk SUV

| Medlemsnyhed | Indrykket af Biltorvet.dk

Skoda stiller op med skarpe priser på den elektriske SUV Enyaq IV. Både startpris og bagagerum slår den identiske søster Volkswagen ID.4.

Skoda imponerer med skarpe priser på deres rummelige, elektriske SUV Enyaq. Skoda Danmark kører lige nu et introduktionstilbud, så modellen starter ved 298.995 kroner inklusiv et fem års gratis service- og reparationsabonnement.

Skoda er endelig klar med de danske priser for deres nye, store elektriske SUV, Enyaq iV. Batteriet til trods er det en klassisk Skoda, så du får et bagagerum på 585 liter, og Skoda lover, at kabinen er lige så rummelig som en Kodiaq.

Bagagerummet slår sjovt nok også lige akkurat søsteren Volkswagen ID.4, som har plads til 543 liter, og som ellers teknisk er identisk. Og Enyaq slår også ID.4, når det kommer til prisen. Priserne starter ved 298.995 kroner. Det er introduktionsprisen på et begrænset antal ENYAQ iV 50, og det er inklusiv et service- og reparationsabonnement på fem år/100.000 km.

Enyaq iV 50 har 148 hestekræfter og 220 Nm, et batteri på 55 kWh (netto 51 kWh), som giver en rækkevidde på op til 361 kilometer. Den kan oplades med 7,2 kW AC i en ladeboks hjemme og 50 kW DC på en hurtigladestation, hvor en opladning fra 5 til 80 % tager cirka 53 minutter.

Standardudstyret omfatter digitalt cockpit, 10 tommer infotainmentskærm, Climatronic-klimaanlæg med to zoner, Lane Assist, skiltegenkendelse, Apple CarPlay, nøglefri start/stop-funktion, ISOFIX-beslag i både passagersædet foran og i bagsædet, samt Turn Assist, som advarer og ultimativt bremser, hvis der kommer trafik forfra ved venstresving.

Klaphat og fadøl
Prisen på Enyaq iV 50 virker skarp, specielt i sammenligning med ID.4, der prismæssigt starter ved 319.995 kroner, Nissan Ariya til cirka 360.000 kroner, og Ford Mustang Mach-E med en startpris på 399.900 kroner og så til gengæld 265 hestekræfter. Alligevel forventer Skoda Danmark, at ...

Læs mere på Biltorvet her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Biltorvet.dk

Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Danmark
Biltorvet.dk

Send til en kollega

0.063