23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Brugttest af Peugeot 3008 - en fransk vinder?

Med en pris som Årets Bil i bagagen er forventningerne høje til Peugeot 3008, men hvordan klarer den sig, når den er tre år gammel og har kørt 120.00 kilometer. Vi brugttester Peugeots 3008.

Peugeot skød papegøjen i slutningen af 2016, da de introducerede deres første SUV. Den vandt ikke bare den danske kåring som Årets Bil 2017, men også den europæiske. Det sender jo forventningerne i vejret til franskmanden, og det er til trods for, at vi har fundet et eksemplar, der har kørt relativt langt. Hos P. Christensen i København har vi nemlig lånt en 3008 Allure med en 1,2-liters turbomotor. Den er fra maj 2017 og koster 209.900 kroner, og så har den kørt 116.000 kilometer på de tre år, eller næsten 40.000 kilometer om året.

Den slags slider på en bil, og det første, du opdager i testbilen, er, at lædergearknoppens tal er helt slidt ned, så nogen har brugt den rigtig meget. Typisk for Peugeot’er skal du virkelig mene det, når du trykker startknappen ind, men lettere overraskende virker gearkassen stram og præcis, som jeg vælger 1. gear. Selv koblingen tager fat, som var den ny. Der er heller ikke nogen følelse af svamp eller slidte dele i undervognen, som vi kører afsted. Ser man bort fra gearknoppen, kører testbilen som en ny bil. Da vi får den på liften, er der heller ingen spor af de mange kilometer hverken i form af slid af bremser, affjedring eller som spor af begyndende rust. Så umiddelbart fortjener 3008 stadig priserne som Årets Bil.

Støjende gearkasser
Men, for der er altid et men, flere kunder har klaget over irriterende lyde fra både den manuelle gearkasse og fra automatgearkassen. Så lad os starte med den 6-trins manuelle gearkasse, som sidder i forbindelse med den 1,2-liters turbobenzin-motor. Lennart Fogh, der er afdelingschef hos FDM’s juridiske rådgivning, forklarer, at man har haft flere kunder, der klager over en hvinende lyd fra gearkassen. Peugeot er bekendt med sagerne, og mærkets Technical and Warranty Manager, Kjeld Seidler forklarer, at man tilbyder at prøvekøre bilen sammen med kunden, men at man også anser lydene fra gearkasserne for såkaldte funktionslyde, som er naturlige for bevægelige dele i en gearkasse. Så selv om lydene kan være generende, skal du altså ikke være bange for, at gearkassen ikke er solid.

Flere kunder har også klaget over en irriterende resonanslyd fra den 8-trins EAT8 automatgearkasse i forbindelse med ...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047