23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvad er Isofix? Det er da let nok

Isabella er kun fem år gammel og vil gerne sidde sikkert fastspændt i bilen. Det gør hun ved at bruge en autostol med Isofix. Men hvordan sætter man en autostol fast med Isofix? Det er da let nok. Det viser hun dig her.

Isofix er en international standard for en nem måde at klikke en barnestol fast i bilen på. Der sidder nogle kraftige U-formede beslag gemt mellem ryg og sæde på bagsædet, som passer med nogle beslag på barnestolen, der så blot skal klikkes på. U-beslagene er fastgjort til bilens karrosseri. På den måde er det let at få barnestolen sikkert fastspændt.

Beslagene i bilen, kan nogle gange være gemt under et plastikdæksel.

Når du har fundet dem, skal du finde beslaget på barnestolen. På nogle barnestole, kan man hive i en anordning, så gribekloen kommer fri af barnestolen, så den er nemmere at montere.

Når du monterer stolen, skal du sikre dig, at beslagene klikker fast. Derefter rykker du i stolen, så du er sikker på, at den sidder godt fast.

Se i videoen, hvor Isabella på fem år, spænder sin egen stol fast – det er let nok, folkens.

Husk, at det kun er barnestolen, som er fastspændt – du skal stadig huske at få barnet spændt fast med selen i barnestolen.

Isofix er mere sikkert

Ikke alle barnestole har Isofix og ikke alle gamle biler har det heller. Siden 2013 har det været standard i alle nye biler.

Isofix har den fordel, at man ikke skal bøvle med bilens seler for at få barnestolen spændt fast, og det gør det mere sikkert. Undersøgelser har vist, at mange fejlmonterer de barnesæder, som bruger bilens seler, mens næsten ingen fejlmonterer et sæde med Isofix.

Til Biltorvet har specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik, Pernille Ehlers, tidligere forklaret, hvorfor ...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063