23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Audi elsker stilforvirring – nu kommer Q5 Sportback

Audi er nu klar til at sende deres tredje højbenede coupé på gaden. Audi Q5 Sportback får en skrånende hæk, som ser smart ud, og pladsen skal du næsten ikke gå på kompromis med.

Der var engang, hvor der var sne om vinteren, kun to køn, og firehjulstrækkere var nogle firkantede og grove arbejdsheste, der kunne komme frem overalt. Meget er sket siden, og ligesom man i dag kan vælge mellem 71 forskellige køn på Facebook, findes der lige så mange afskygninger af den traditionelle firehjulstrækker. En af de seneste trends kan umiddelbart virke lidt stilforvirret, for det er coupé-formede crossovers, eller bilernes svar på balkjole og vandrestøvler, men ikke desto mindre har Audi ledt an i at gøre biltypen mere populær.

Nu er Audi så klar med den tredje CUV (Crossover Utility Vehicle) efter e-tron Sportback og Q3 Sportback. Q5 Sportback hedder den, og den er baseret på den normale Q5, men med en stærkt hældende bagrude. Ifølge Audi skal den henvende sig til kunder, der sætter lige stor pris på et udtryksfuldt design som en sportslig karakter og stor anvendelighed i dagligdagen. Og udover det nye design, er den udstyret med Audi’s nye generation af baglygter med digital OLED-teknologi.

Den store ulempe ved at vægte designet over funktion er, at der er mindre plads specielt i bagagerummet, men det er lykkes Audis ingeniører at bevare næsten al plads. I Sportback kan der være op til 510 liter mod 520 liter i den almindelige Q5, og med bagsæderyglænene klappet frem rummer det 1.480 liter mod 1.520 liter i Q5. Som ekstraudstyr tilbyder Audi bagsæde plus, som kan forskydes i længderetningen og indstilles i ryglænshældningen. På den måde kan man efter behov udvide den grundlæggende bagagerumsvolumen med op til 60 liter – altså op til 570 liter. På den anden side giver det også øget komfort for bagsædepassagererne, når ryglæn og sædehynde er rykket helt tilbage. En elektrisk bagklap er standard.

Innovative baglygter
Audi tilbyder som ekstraudstyr den nye digitale OLED-teknologi til baglygterne. Hver lygte har tre integrerede organiske lysdioder, som hver er opdelt i seks segmenter. De røde OLED-elementer kan aktiveres individuelt via segmenteringen og dermed lyse på forskellige måder. Når man bestiller sin bil, kan man vælge mellem ...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062