23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Her er den nye BMW M3 – med 510 hk og bæver-gebis

BMW løfter endelig sløret for en ny M3 og M4, 35 år efter introduktionen af den første, legendariske M3. Nu er der helt op til 510 hestekræfter og firehjulstræk – men bedste nyhed er, at den stadig kan fås med manuelt gear.

BMW M3 er den hellige gral for bilentusiaster. Siden præsentationen i 1985, hvor BMW havde brug for at bygge 5.000 gadebiler, for at kunne deltage i det tyske racerløb DTM, har M3 været synonymet med en racerbil til gaden. Nu er sjette generation klar, og ikke overraskende er den hurtigere end nogensinde – 200 km/t rundes på 12,5 sekunder, og de første 100 overstås på 3,9 sekunder. M3, som nu betyder, at bilen har fire døre, og M4, som betyder den kun har to, fås i to forskellige versioner med samme grundlæggende motor.

Det er et kerneprodukt fra BMW, så det er selvfølgelig en treliters rækkesekser med to turboer, som yder 480 hestekræfter og 550 Nm. Her er den fantastiske nyhed, at modellen som udgangspunkt har en 6-trins manuel gearkasse, der overlader kontrollen til dig, mens accelerationen til 100 km/t tager 4,2 sekunder.

Der laves også en endnu hurtigere version, kaldet Competition, som i stedet har 510 hestekræfter og 650 Nm. Den fås kun med en 8-trins automatgearkasse, og den anden store nyhed er, at den fra 2021 også vil kunne fås med BMW nye M xDrive-firehjulstræk, som vi tidligere har prøvet i BMW X3 M. Det er specielt, fordi i princippet kan fordele alle kræfter til baghjulene, så du stadig kan lave lange, røgfyldte baghjulsudskridninger trods firehjulstrækket.

De rette køreegenskaber
Den virkelige grund til, at vi elsker M3 og M4 er i virkeligheden køreegenskaberne. Så de nye modeller har været gennem et langt testforløb, hvor de er blevet udviklet sideløbende med racerbilen BMW M4 GT3, så den styrer stramt og præcist. BMW’s M-afdeling har også haft blik på, at bilerne reelt skal kunne bruges til banekørsel. Derfor har modellerne nogle voldsomme kølesystemer. Competition-udgaverne har en ekstra ...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062