23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sløv frø i kækt design – Kia XCeed PHEV

Du vil sætte pris på Kias XCeed, der kommer med masser af udstyr, men dens kække udseende bakkes ikke op af en kæk speeder, med mindre du tvinger den til det.

Kia XCeed er en høj crossover bygget over samme læs, som den almindelige Ceed SW PHEV med samme drivlinje, men den er noget mere rap i udseendet. Faktisk ser den rigtig cool ud. Det er en Kia, du vender dig efter med et anerkendende nik, når du forlader den i parkeringsbåsen.

Den runde form, som får den til at ligne en forvokset frø, går ikke som forventet ud over bagsædets hovedrum, hvor et menneske på 1,84 cm stadig har plads til frisuren. Til gengæld har designerne aldrig været i cykellandet Danmark, for den blinde vinkel ved C-stolpen er kolossal som i varevogn. Her kunne man med fordel have valgt at installere en rude, og det vil også give lidt mere lys til den mørke bagsædehule. Det sagt, er designet noget af det mest vellykkede på denne side af Stinger og ProCeed.

Drivlinjen med en 1,6 liter benziner og el-motor lever dog ikke op til det rappe udseende. Du får 48 km strøm, som du selv kan tanke med kabel, hvilket er dejligt, og rækkevidden er langt rigeligt til de flestes pendlen, men måden du får rækkevidden på, er tilsyneladende ved en strangulering af kablet til speederen. Den accelerer i slowmotion, hvilket jo nok sparer på strømmen, men du får mere ondt i foden end nakken, for speederen skal presses næsten i bund, før der sker noget. Et letbanetog er fx meget hurtigere. Det er irriterende, for man forventer jo den der øjeblikkelige acceleration, som elbiler normalt altid giver, og det rappe udseende signalerer jo også på alle måder, at her er noget hurtigt.

Lang rækkevidde
Elmotoren alene klarer 170 Nm fra 0 omdrejninger, og har 60 hk, så den bør ikke være langsom. Heldigvis er løsningen for enden af din finger.

Kia har nemlig udstyret XCeed med en sportsknap. Instrumenterne farves røde, motoren startes og speederen reagerer instinktivt på det mindste dap. Det sker så med den samlede systemydelse på 141 hk og 265 Nm, og pludselig har du en kvik bil, der kommer først til enhver indfletning. Det gør faktisk, at man kan leve med slowmotion i det daglige, fordi du altid kan vælge det fra og slå gækken løs.

Det er jo bare lige det der med benzinøkonomien, men det er faktisk ikke så slemt. Vi endte med et samlet forbrug på 25 km/liter, hvor vi endda to gange gik glip af et fuldt tanket batteri, fordi ladestander eller bil fejlede opladningen. Havde vi haft fuldt batteri der, var vi matematisk beregnet endt på lige over 30 km/liter, og det er da absolut godkendt.

El-driften er jo genial, da du kan køre lydløst og uden forurenende skyer fra udstødningen i byen og stadig tage på langture tværs over landet på motorveje ved hjælp af den gammeldaws eksplosionsmotor. Men du kan faktisk også køre op til ...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047