23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danmarks billigste elbil er fantastisk

Billigste elbil lige nu er Seat Mii, der med en 83-hk elmotor og 260 kilometers rækkevidde kan samles op for 150.000 kroner. Det er en ærlig elbil, som holder, hvad den lover. Eneste problemer er bare, at du ikke kan købe den.

Bevares, elektriske Seat Mii koster 50 procent mere end den almindelige Mii gjorde, men så er det jo godt, at den oprindelige nu er udgået, så ingen længere kan sammenligne. Der er så lige nu i runde tal også et års leveringstid, da Mii electric er udsolgt. Så til den tid har alle glemt, hvor lidt fossilversionen kostede.

Det gør nu ikke noget, for Mii er i skrivende stund Danmarks billigste elbil, og den klarer sig faktisk ret godt. Rækkevidden er mindre, end du er vant til for en elbil – der loves kun 260 kilometer, og 100 kilometer mere, hvis du kun kører i byen. Men vores test viser, at det rent faktisk holder. Kilometerne daler på instrumenterne 1:1, som du kører dem, bortset lige når farten er høj.

Høj hastighed er nemlig noget elektriske biler er superelendige til. Ved motorvejshastighed skal der flyttes helt utroligt meget luft, prøv bare at stik armen ud ad vinduet og mærk - det kræver store overarme og dermed, at der hives godt med kilowatt ud af batterierne. Den øvelse kan Mii ikke honorere.

Det går hurtigt – med at tabe strøm
Eksempel: Ved 110 km/t kørte vi en strækning på 10 kilometer, hvor Mii dykkede 15 kilometer i rækkevidde. Fair nok. Men ved 130 km/t dykkede rækkevidden knap 30 kilometer over en strækning på 10 kilometer. Altså i runde tal dobbelt op på forbruget, bare ved at trykke speederen en anelse ned. Så lad være med det. Det er også tydeligt, at den ikke befinder sig fantastisk oppe i det fartområde, da mellemaccelerationen fra 110 til 130 sker i et tempo, så du kan mærke håret gro.

Måske ikke så mærkeligt, da tophastigheden rent faktisk også er opgivet til 130 km/t. Heldigvis er resten af bilen svær at pege fingre af ...

Læs mere på Biltorvet her.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.046