23948sdkhjf

Elektrisk originalitet - Honda e

| Medlemsnyhed | Indrykket af Biltorvet .dk

Honda e er noget så originalt som en elbil med charme. Kabinen er udformet som et stykke brugskunst, og køreegenskaber matcher en Civic Type R.

Jeg havde en næsvis og højtråbende kollega i bilbranchen, som hårdnakket påstod, at elbiler aldrig ville slå an, og at de grundlæggende var elektriske dildoer på hjul. Kollegaen sidder formentlig et sted nu og ærgrer sig over, at han ikke har prøvet Hondas første elbil e.

Navnet er faktisk det mindst opfindsomme ved bilen, for de stolte og arbejdsomme japanske ingeniører har haft som mål bygge den bedste bil til verden anno 2030. Resultatet er en kompakt bil med et funky retrodesign, der minder om den første Civic. Men i stedet for en benzinmotor i forenden har Honda e en elmotor, der skubber baghjulene, og en relativt lille batteripakke. Begge dele er centrale for bilens egenskaber, så dem kommer vi tilbage til senere. Men først skal vi omkring kabinen, for interiøret er dér, hvor Honda e kommer tættest på at være en fremtidsvision fra The Jetsons.

Indretningen er futuristisk, men mindre BladeRunner og mere ’afslappet, men cool dagligstue’. Forsæderne er bløde og brede, mens instrumentbordet domineres af en træbjælke, der løber på tværs af hele bilens bredde og giver visuelt støtte til de i alt fem skærme, som med det samme fanger dit blik. Yderst i hver side af instrumentbordet findes en skærm, som viser sidekameraerne. De erstatter traditionelle sidespejle og skaber meget mindre vindmodstand, men selvom skærmene er bedre og mere intuitivt placeret end i Audi e-tron, så er det stadig svært at vurdere afstanden til objekterne bagved. Det er både er et problem, når man skal bakke, og når man skal skifte bane.

Bag rattet finder man en skærm, der klarer det praktiske som hastighed og navigation, men det er de to ...

Læs mere på Biltorvet her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Biltorvet .dk

Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Danmark
Biltorvet .dk

Send til en kollega

0.093