23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kongen af crossover – Nissan Juke er tilbage for fuld kraft

Nissan må forsvare positionen som stamfader til klassen for moderne og skæve crossovers. Svaret er en ny Juke, som er blevet bedre på alle parametre. Biltorvet testkører.

Nissan har solgt over én million Juke’s i Europa, og den startede en trend for mindre crossovers. I det såkaldte SUV b-segment, var der bare den ene model – i dag er der 24 forskellige konkurrenter. Mange af dem er mere afdæmpede, og naturligvis mere moderne, for meget er sket i bilbranchen på ni år. Derfor sender Nissan nu en ny version af Juke på gaden, som vi er taget til Barcelona for at teste.

VW T-Roc R er en skør vildbasse

Den er kort sagt bedre på alle parametre – den ser tilmed bedre ud. Designet er stadig unikt og med sin egen stil, men det er mere stramt, elegant og muskuløst. De overordnede dimensioner er vokset, så den nye Juke er 7,5 centimeter længere end den gamle, mens akselafstanden er vokset med hele 10,5 centimeter. Det er netop afstanden mellem hjulene, der betyder noget – det er nemlig her passagerne skal sidde. Således er afstanden fra forsædets ryg til bagsædepassagerens knæ vokset med 5,8 centimeter. Det er lidt svært at forestille sig, for der er ikke ligefrem oceaner af plads på bagsædet. Afstanden mellem hoved og loftet skulle også være forbedret med 1,1 centimeter, men igen virker det som en overdrivelse, for med mine 188 centimeter støder mit hoved mod loftet. Det skal så siges, at pladsen på bagsædet af den gamle Juke fik en nordkoreansk isolationscelle til at virke luksuriøs. Bagagerummet er vokset med 20 procent, så der nu kan være ganske respektable 422 liter. Så den nye Juke er trods alt en markant forbedring over forgængeren, men sammenlignet med eksempelvis Volkswagen T-Cross eller Skodas nye Kamiq, er der ikke så meget plads.

Skræddersyet
Sådan en crossover skal forestilles at være noget af det mest hippe, man kan få fingrene i, og når man er rigtig hip, vil man gerne have sin swag for sig selv – være en individualist og den slags. Derfor er det muligt at skræddersy sin Juke, men ikke helt så meget som før. Med den nye version er der 20 forskellige kombinationer af farve, tagfarve, farve på interiør og så videre og så videre. Heldigvis har Nissan ikke bare koncentreret sig om det visuelle, for kabinen har også fået et gedigent løft i kvaliteten. Vores testbil er topmodellen Juke N-Design, som koster fra 260.990. Den har eksempelvis alcantara-betræk på en del af instrumentbordet, som løfter kvaliteten. Teknikken har også fået et løft, så navigationen er mindre tungnem, og Juke har nu Nissans adaptive fartpilot ProPilot, som dog ikke er den mest overbevisende i forhold til visse konkurrenter.

Her er priserne på Skoda nye crossover - Kamiq starter fra under 200.000 kroner

Hvis du er interesseret i forbrændingsmotorer, så er du garanteret gammeldags. Hestekræfter, moment og omdrejninger hører ikke til i fremtiden, så Nissan har besluttet, at der bare findes én motor til hele Juke-programmet. 

Læs her, hvilken motor det er og resten af anmeldelsen.

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.032