23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Firecylindret Jaguar F-type er et røverkøb der skal prygles

Den fyrige og flotte to-sæders F-type er blevet fanget ind i buret og sluppet løs igen med et kvælerhalsbånd af en firecylindret 2,0 liter Ingenium-motor ude foran. Det er et billigt, men ikke et lykkeligt ægteskab.

I 1997 udfasede Jaguar deres hidtil største motor, den mægtige og legendariske V12 på seks liter. Den sidste dinosaur var en XJ12 limousine og siden har største motor været V8’ere. F-typen blev introduceret med sådan en sag på fem liter i 2012. Den buldrede og bragede og spyttede og knaldede til den store guldmedalje, og de nu 550 hestekræfter klæder vognen. Ligeså klædeligt og personligt er de sekscylindrede versioner på 340 eller 380 hestekræfter, der også knalder og sprutter. Når omdrejningerne fyldes på, hviner de sprødt, hvor V8’erne har et basfyldte Nascar-brøl. Det er et motorgilde.

Nu kommer så en lille forkølet firecylindret toliters-sag fra Jaguars Ingenium-serie. En motor, du også finder i E-Pace, XE og andre almindelige villa og vovse-vogne fra fabrikken. Med tvangsfodring i form af en turbo, får du dog respektable 300 hestekræfter.

Den hjemvendte superhelt – Toyota Supra

Det har den sideeffekt, eller måske er det netop meningen med misæren, at prisen er faldet gevaldigt. 915.000 kroner kan du få F-type for, og det er mindre end Toyota Supra og Porsche 718 Cayman. Vel at mærke for en bil, der gerne vil måles med Porsche 911.

Boxster 718 med ekstra brøl

Du lægger ikke mærke til, at det er en killingemotor ude foran, når du trykker på startknappen. Ud af det overordentlig velvoksne kakkelovnsrør placeret i midten af bagenden, undslipper et løvebrøl og en vedvarende buldren, som sender forholdsvis mange rystelser ind i førersædet og din bagdel. Det virker lidt påtaget.

Røvfuld af dieseltaxa
Den falder dog til ro efter kort tid. Med mindre du trykker på knappen, der sender mere lyd ud af udstødningen eller vælger sportsprogrammet. Så kommer der fuld buldren og rystelser på igen.

I det daglige bemærker man straks, at motoren ikke reagerer øjeblikkeligt på speedertryk. Det er lidt som at vække en teenager, morgenen efter rusturen. Der sker absolut det samme som ingenting. Motoren er sløv nok til, at lyskrydsdueller og mellemaccelerationer på motorvej bliver til pinlige oplevelser, hvor du altid er alt for tæt på at høste røvfuld af dieseltaxaer.

Det er helt utroligt upassende til den fyrige sportsvogn, som jo brager og buldrer derudad, som var den en komet på vej gennem atmosfæren, og også lidt ærgerligt, for der er sådan set masser af kræfter. 300 turboheste har du til din rådighed, når ellers den gider.

Lige over grænsen – Ford Mustang Bullitt

Det er svært at sige, om det simpelthen er ... læs resten på biltorvet.dk ved at klikke her

Biltorvet.dk
Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34576289

Kontaktperson

Send til en kollega

0.067