23948sdkhjf

Baden-Jensen A/S automatiserer samarbejdspartnerens lager

| Medlemsnyhed | Indrykket af Baden-Jensen A/S

Som et led i processen med at tilbyde kunderne de bedste og mest innovative digitale løsninger kan Baden-Jensen nu også føje digital lagerstyring til listen over tilbud.

Baden-Jensens samarbejdspartnere får nu for alvor mulighed for at hoppe med på automatiseringsbølgen, hvor varer genbestilles automatisk, og overblikket over eget lager kun er ét klik væk

Digital lagerstyring automatiserer manuelle procedurer og skaber derved overskud og overblik hos brugeren, hvilket optimerer arbejdsgangen og bidrager til hurtigere løsning af arbejdsopgaverne. Desuden minimeres risikoen for fejlbestillinger og lagersvind.

Digital lagerstyring giver desuden et overblik over, hvilke varer, der findes på lageret, og hvilke varer, der snart genbestilles. Derved bringer systemet struktur og overblik ind i lageret, og arbejdsgangene kan effektiviseres for medarbejderne. Digital lagerstyring på værkstedet frigiver ressourcer i form af tid på gulvet, et bedre overblik over lagerbeholdningen, ligesom der skabes struktur - og derved bedre kontrol – på lageret.   

Med ét enkelt klik har brugeren mulighed for at trække en komplet lageroversigt med historikken bevaret. Oversigten indeholder ligeledes lagerværdier, som opgøres efter ”First in - First out”-princippet.

Med lagerstyringssystemet er brugeren altid sikret, kun at have det nødvendige på lager – hverken mere eller mindre.

Men der er mange flere fordele, som fx:

Overblik:

Alle produkter på lageret vises med den aktuelle mængde. Det er muligt hele tiden at se status på bestilte varer. Varerne markeres, hvis de er bestilt eller indgår i den næste planlagte bestilling.

Let oprettelse og bestilling af varer: Varer fra hele Baden-Jensens varekatalog kan søges frem og tilføjes lageret. Varebestilling foretages med et enkelt klik og kan enten tilføjes den kommende automatiske varebestilling eller bestilles til levering nu og her. Desuden er der mulighed for at oprette ”egne varer” i systemet.

Det er muligt manuelt at justere indstillinger for den aktuelle vare. På den måde sikres det, at man altid har den ønskede beholdning på lager. Der genbestilles automatisk varer, når den angivne minimumsbeholdning er nået.

Automatisk genbestilling:

Hvis en vare er under det foruddefinerede minimumsantal, tilføjes varen til den næste planlagte ordre. Den næste planlagte ordre kan ses med det samme, og mængden kan nemt justeres manuelt ved behov.

Systemet giver hele tiden overblik over aktive bestillinger og ordrer i behandling - også hvis de er indgivet pr. telefon til vores Internt Salg-afdeling.

Nem registrering af hjemkomne varer: Også modtagelsen af hjemkomne varer er hurtigt overstået. De ankomne varer scannes ind med håndscanner, alternativt tilføjes de til lageret med ét enkelt klik.

Enkel registrering af forbrug: Registrering af forbrug foretages enkelt med håndscanner, hver gang en vare tages i brug.

Det digitale lagerstyringssystem er browserbaseret og kan tilgås fra en computer eller IPad, der er tilkoblet internettet. Brugeren logger på systemet via et sikkert log-in.

Det digitale lagerstyringssystem er testet i brug af kunderne:

I løbet af foråret loggede den første bruger ind i lagerstyringssystemet. Aftalen var en testperiode på tre uger, hvor pilotbrugeren havde mulighed for at komme med inputs og sikre, at alt virker som tiltænkt.   

Baden-Jensens digitale løsninger er altid udviklet i samarbejde med brugerne. På den måde sikres det, at systemerne fungerer i praksis.

Det digitale lagerstyringssystem er udviklet i overensstemmelse med eflow|Booking & Workflow. Det er således præcis lige så brugervenligt og intuitivt, som dette system.

Jo flere af de af Baden-Jensen tilbudte digitale løsninger, der anvendes, jo mindre administration og jo større konkurrenceevne opnås der på værkstederne.

Digitale løsninger er vejen til en effektiv forretning:

Ved at tilføje digital lagerstyring til pakken af tilbudte digitale løsninger er Baden-Jensen endnu et skridt tættere på målet om at få fjernet fokus fra de tidskrævende administrative opgaver. Opgaver, som kan løses smartere, hurtigere og mere effektivt, så autolakereren, pladesmeden og skadecentrene kan udnytte tiden bedre og fokusere på det, som det i virkeligheden handler om - nemlig at lakere biler og forøge bundlinjen.

Det næste step i den digitale retning er lanceringen af en såkaldt intelligent webshop.  Her kan der naturligvis handles hele døgnet, så samarbejdspartneren kan logge på og bestille varer, når der er tid til det.

Hvad webshoppen kommer til at indeholde af intelligente elementer, løfter Baden-Jensen først sløret for, når webshoppen lanceres 2019!

Et log-in til hele forretningen:

De samarbejdspartnere, som i forvejen anvender eflow|Booking & workflow, vil opleve, at de kun skal anvende ét enkelt log-in for at få adgang til alle de digitale løsninger, som de vælger at anvende i deres forretning.

For at høre mere om Baden-Jensens digitale lagerstyringssystem, kan du kontakte Baden-Jensen på tlf. : 44 66 68 00.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Baden-Jensen A/S

Baltorpbakken 16
2750 Ballerup
Danmark
Baden-Jensen A/S

Send til en kollega

0.113