23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Studerende på Aarhus Maskinmesterskole får 70 % mere plads til projekter

Jørn Gjesing havde brug for flere kvadratmeter til de studerendes projekter, men gulvet var ikke stærkt nok til at bære en mezzanins punktbelastning. Eneste mulighed var derfor at undersøge, om væggene kunne klare opgaven.

Det lyder som den helt oplagte løsning at bruge væggene som bærende element for en mezzanin, når gulvet ikke kan løfte opgaven. Men det er en speciel løsning, der skal overvejes grundigt, for den stiller store krav til væggenes beskaffenhed, og den kræver grundige, professionelle beregninger af bæreevne og konstruktion for både mezzanin, vægge, fastgørelse og vægbeslag. Det kræver også en leverandør, som har erfaringen til at løse opgaven.

”Projektet var ikke lykkedes uden Hans Schourup.” Jørn Gjesing, Aarhus Maskinmesterskole

>> Se casen: Naboens pladsmangel og en mezzanin blev til bedre udnyttelse af HCP Maskincenters showroom >>

Jørn Gjesing, leder af teknisk afdeling, var i dialog med flere leverandører om tilbud på en standard mezzanin med bærende stolper. Men da han spurgte på tilbud på en selvbærende mezzanin, var det kun Hans Schourup, som havde løst lignende opgaver for andre kunder og derfor havde erfaringen og kompetencerne til at løse opgaven.

 

11 tons mezzanin hængt op på væggen

Der ligger et større regnestykke bag, når en 11 tons mezzanin med 13,5 meter spændvidde skal hænges op på væggen, og flere rådgivende specialister har derfor været involveret i projektet. Jørn Gjesing kontaktede det rådgivende ingeniørfirma Niras, som foretog beregninger af væggenes bæreevne og udarbejdede godkendelsen. Han kontaktede også stålspecialisterne HSM Industri, som foretog beregninger for konstruktionen af både vægbeslagene og fastgørelsen og udarbejdede godkendelsen. Hans Schourup tegnede mezzaninen ned til mindste detalje og leverede en CAD-fil til producenten, som har gennemgået og godkendt konstruktionen.

Mezzaninen er monteret af Hans Schourups montageteam, som er gået præcist og effektivt til opgaven. Der er direkte adgang uden niveauforskel fra gangen på 1. sal ind på mezzaninen, og det har krævet stor nøjagtighed fra montageteamet. Under hele processen har Jørn Gjesing været godt tilfreds med både dialogen med Hans Schourup og tidsplanen:

”Hans Schourup har leveret, monteret og afleveret mezzaninen præcis på de datoer, de har lovet. Det hele har klappet, og det har gjort hele processen let.” Jørn Gjesing, Aarhus Maskinmesterskole

>> Se casen: 358 kvm mezzanin integreret med fuldautomatisk bryganlæg hos Skanderborg Bryghus >>

Udfordring:
Behov for udvidelse af projektområde til de studerendes projekter – både studierelateret og deres egne.

Opgave:
Konstruktion, levering og montering af 143 m2 specialkonstrueret, væghængt mezzanin.
Spændvidde: 13,5 meter
Inkl. 45 grader trappe med mellemrepos og gelænder

 

Mezzaninen er en udvidelse af Aarhus Maskinmesterskoles nyeste projektområde ’Maker’s Space’, hvor de studerende kan nørde og eksperimentere med 3D print og robotteknologi i deres projekter. Både i relation til studiet og til deres helt egne projekter. Mezzaninen har forøget kvadratmeterne i projekthallen med 70 %. Området under mezzaninen skal være et dynamisk område, der både fungerer som projektområde og som samlingssted for informationsmøder og introduktionsdage ved studiestart

Hans Schourup A/S
Sletvej 2 F
8310 Tranbjerg
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65835118
P nummer: 1002218238

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047