23948sdkhjf

Fokus på værksteder: Bliv klar til uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Nimalift

Efter sommerferien kan du med stor sandsynlighed få besøg af Arbejdstilsynet. Ikke nødvendigvis fordi der er noget galt, men fordi tilsynet har annonceret en ekstra indsats i brancherne med autoreparation og dækservice.

‘Vi kommer uanmeldt i løbet af de næste 12 måneder’. Sådan lød beskeden til en lang række værksteder og dækcentre tidligere på sommeren. Det betyder i praksis, at Arbejdstilsynet tager på et såkaldt udvidet risikobaseret tilsynsbesøg hos udvalgte virksomheder i autobranchen. Det lyder flot, men vil blot sige at der er ekstra fokus på langtidssygefravær samt overbelastning i forhold til ergonomi og psykisk arbejdsmiljø.

Sådan forbereder du dig

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg, har de ofte en fast liste med punkter, som de gerne vil gennemgå. Lad os tage dem et ad gangen, så du er bedst muligt klædt på:

  1. 1. Arbejdspladsvurdering (APV)
    ”Har I husket at opdatere jeres APV for nylig?” Det er ofte første spørgsmål, så det er lette point. Herunder kan de også finde på at spørge ind til, om dine medarbejdere er korrekt uddannede til at passe de givne opgaver.

    I den forbindelse skal der også være styr på brugsanvisninger til kemi og maskiner samt de lovpligtige eftersyn. Mange af de relevante maskiner og typer af værktøj bliver gennemgået som sikkerhedstjek.

    Til APV hører også det psykiske arbejdsmiljø med emner som vold og trusler i konflikter med kunder samt mobning blandt medarbejdere. Arbejdstilsynet har især fokus på udsatte medarbejdere som eksempelvis en lærling, men også generelt på perioder med stort arbejdspres som eksempelvis dækskiftesæson.

  2. Arbejdsstilling og ergonomi
    I arbejdssituationen skal dine medarbejdere også passe på sig selv. Det kan være i forbindelse med opgaver ved arbejdsborde, under lifte eller i motorrum. Få tjekket, at alt spiller. Kan liften hæves nok og kan arbejdsbordet indstilles?

    Det samme gælder jeres procedure for håndtering af hjul ved service og reparation for ikke at tale om opbevaring af sommer- og vinterhjul. Passer I godt nok på jer selv og hinanden? Eller findes der hjælpemidler, som kunne gøre jer en stor tjeneste i hverdagen?

  3. Kemi
    Vi nævnte lige kemi kort i første punkt, men det har så høj prioritet hos Arbejdstilsynet, at det også fortjener sit eget punkt her. Ved tilsynet bliver der lavet en vurdering af den sundhedsskadelige påvirkning fra kemiske produkter, svejsning og støv. Derudover ser Arbejdstilsynet på, hvorvidt I gør brug af den nødvendige beskyttelse og ventilation.

  4. Støj
    Det er et emne, som har fået mere og mere opmærksomhed gennem årene i flere branchen. Arbejdstilsynet tjekker op på, om støjniveauet er i orden, og om I husker høreværn, når det kræves. Det kan eksempelvis være ved brug af luftværktøj.

  5. Ulykker
    Sidst men bestemt ikke mindst er ulykker også på listen. Der bliver i forbindelse med besøget lavet en vurdering af risikoen for ulykker. Forbered værkstedet på besøg fra Arbejdstilsynet ved altid at have ryddelige arbejdsområder og sikre færdselsveje. De kigger blandt andet efter risikoen for at falde ned i graven under liften, og om der er beskyttelsesskærme ved hurtigt roterende værktøj.

Ikke bare en løftet pegefinger

Arbejdstilsynets besøg skal tages alvorligt – uanset om besøget er varslet eller ej. Når du får tilsynsbesøg, kan det hurtigt blot komme til at handle om at undgå påbud og bøder. Men der er mere i det. For sikkerhed for dine medarbejdere og mindsket risiko for nedbrud er vigtige faktorer i din daglige drift.

Derfor kommer Arbejdstilsynet også på besøg for at vejlede. Med forbedret arbejdsmiljø, kan du øge effektiviteten og sikre din drift. For hvad ville det koste dig, hvis dækmaskinen står af samtidig med de første meldinger om isglatte veje?

Gør det let for dig selv

Hos Nimalift står de klar til at hjælpe, hvis du mangler lidt for at blive helt klar til besøg fra Arbejdstilsynet. Det gælder både nu efter sommerferien og fremover.

På kontoret og værkstedet i Billund står det årlige og lovpligtige serviceeftersyn høj på listen over fokusområder:

- Der er mange, som ikke lige får holdt styr på, hvornår de egentlig burde have serviceeftersyn af deres maskiner. Det vil vi gerne hjælpe med, og derfor har vi fået et system, som sender en påmindelse 14 dage før. Så kan værkstederne nå at få booket en tid, fortæller medindehaver Mads Brink, og fortsætter:

- Mange er slet ikke klar over, at de her eftersyn er lovpligtige. Det vil vi gerne gøre en indsats for at få fortalt. Både for sikkerheden og økonomiens skyld.

Du kan altid booke tid til det lovpligtige serviceeftersyn hos de fagkyndige teknikere og montører hos Nimalift på nimalift.dk/service-montering.

Tjekliste: Klar til besøg af Arbejdstilsynet

  • Lav en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) med fokus på potentielle problemer for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
  • Sørg for, at alle maskiner har fået det lovpligtige serviceeftersyn.
  • Tjek, at dine medarbejdere har den rette uddannelse og oplæring til deres arbejdsopgaver.Find alle brugsanvisninger til maskiner og tekniske hjælpemidler frem.

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Nimalift

Kløvermarken 117
7190 Billund
Danmark
Nimalift

Send til en kollega

0.087