23948sdkhjf

ONE STOP svejse-shopping hos Løwener

| Medlemsnyhed | Indrykket af Løwener A/S

Løwener udvider sit produktprogram af svejsemaskiner

ONE STOP svejse-shopping hos Løwener
”Vi har i mange år ønsket at have flere fabrikater af svejsemaskiner på hylderne. Dette har ikke tidligere været en mulighed grundet kontraktlige forpligtelser overfor vores mangeårige agenturgiver Fronius”, udtaler administrerende direktør Niels Barfod Jakobsen. ”En ny strategi og ændringer i samarbejdet åbner nu op for, at Løwener kan tilbyde en af markedets bredeste vifter af kvalitets svejsemaskiner og -udstyr, således at kunderne kan løse de allerfleste svejseopgaver inden for industrien, entreprenør-, auto- og agrobranchen”, fortsætter Niels Barfod.

Den rigtige maskine til den aktuelle opgave 
Løwener ønsker med sin nye strategi så få begrænsninger m.h.t. fabrikater af svejseudstyr som muligt, således at den rigtige svejsemaskine altid kan tilbydes alt efter den aktuelle opgave. Hverken mere eller mindre. Svejsning er et stort og bredt område, hvor sværhedsgraden varierer meget, og der er ingen grund til at installere en maskine, som er ”overkvalificeret”, eftersom dette oftest vil være en dyr løsning. Omvendt er der applikationer, som kræver ”toppen af poppen”, og her skal Løwener også kunne tilbyde det teknisk mest avancerede udstyr, som matcher kundernes behov.

Multibrand svejsehus
Det betyder, at Løwener fra 1. maj 2019 vil brede sig på det svejseteknologiske landkort og fremstå som ”multibrand” svejsehus med hele tre forskellige brands af svejsemaskiner på hylderne, så der er noget at vælge mellem alt efter behov og prisklasse:

GYS: Svejsemaskiner, udstyr og tilbehør – ligeledes til de fleste opgaver inden for industrien, entreprenør-, auto- og agrobranchen. GYS-programmet omfatter tillige et stort udvalg af øvrige kvalitetsprodukter og tilbehør, bl.a. induktionsvarmere, ladere, boostere og startere.  
ESAB: Svejsemaskiner, udstyr og tilbehør til det brede opgavefelt inden for industrien, entreprenør-, auto- og agrobranchen.
Fronius: Højteknologiske svejsemaskiner, udstyr og tilbehør, som typisk henvender sig til industrien.
Flerårigt samarbejde med kendte danske robotintegratorer vil give mulighed for skræddersyede løsninger, i forskellige prisklasser med de nye brands.
Tråd og elektroder alt efter opgaven 
Løwener leverer og lagerfører fortsat FILARC pulverfyldt rørtråd, FILARC svejseelektroder og ESAB tilsatsmaterialer, blandt andet ulegerede og lavt legerede elektroder til hårdpålægning og støbejern samt til MAG og TIG svejsning.

Tilbehør og sliddele – svejseslanger, studse etc. – er standard lagervarer ligesom ovennævnte.

Vi er lagerførende i de gængse tilsatsmaterialer, men specialvarer kan hjemtages.

Reparation af svejseslanger 
Som noget nyt tilbyder vi reparation af alle typer svejseslanger. Kontakt os for fast aftale på reparation.

Startede med svejseudstyr i 1920’erne 
Løwener, som netop i år har rundet hele 130 år, startede allerede i 1920 med salg af bl.a. svejsebrændere og svejsepulver, som var datidens svejseudstyr. Svejseafdelingen har siden da udviklet sig alt efter markedets behov og indeholder i dag også en bred vifte af skæreteknologiske løsninger, hvor plasma- og fiberskæring samt bånd- og rundsave er vigtige elementer i det samlede produktprogram, som tilbydes dansk industri.

Se hele vores udvalg af svejseudstyr HER

For mere information kontakt:
Claus R. Kirkebække
Mobil nr.: 4064 3004
E-mail: crk@loewener.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Løwener A/S

Smedeland 2
2600 Glostrup
Danmark
Løwener A/S

Billeder & videoer

GYS svejsemaskiner. Fra den lille opgave til den store løsningESAB svejsemaskiner. Fra den lille opgave til den store løsningGYS, ESAB og Fronius. 3 stærke fra Løwener. Svejseudstyr i høj klasse

Send til en kollega

0.141