23948sdkhjf

Hos Via biler sprøjter de serviceaftaler ud som aldrig før

| Medlemsnyhed | Indrykket af Biltorvet A/S

Eftermarkedschefen kan næsten ikke få armene ned. Det skyldes, at salgsplatformen AutoDesktop har samlet en rodebunke af systemer og kogt det ned til få klik til stor glæde for både bilkunder og bilsælgere.

For bilsælgere hos Via Biler er det slut med at rode i forskellige pc-programmer og sammenligne Excel-ark med lange prislister for at kunne give en pris på en serviceaftale. Nu kan det hele klares med få klik i salgsplatformen AutoDesktop, mens sælgeren sidder med kunden.

Se, hvor let det er i videoen her til højre ---> 

”Vores medarbejdere er begejstrede for systemet. Det er nemt, hurtigt og enkelt. Vi har medarbejdere, der aldrig har solgt en serviceaftale, som pludselig spørger interesseret. Vi havde afdelinger som slet ikke lavede serviceaftaler, som nu er kommet med på vores opgørelser,” fortæller Anders Jacobsen, der er eftermarkedschef hos Via Biler, der har ti afdelinger fordelt over hele landet.

Den vilde jungle
Via Biler sælger både brugte og nye biler, hvor de har mærkerne Toyota, Ford, Renault, Dacia og Volvo.
Før kørte afdelingerne med forskellige systemer og produkter alt efter bilmærke. Det ene system var mere kompliceret end det andet, og et enkelt bilmærke var blot nogle regneark, sælgerne skulle slå op i, oplyser eftermarkedschefen.

”Det var så besværligt, at det var svært at få sælgerne til at bruge det. Med det nye system i AutoDesktop kan sælgere tilbyde serviceaftalen med få klik, mens de sidder med kunden og som en naturlig del af salgsflowet. Det er også muligt for en sælger at overtage fra en anden sælger og tilbyde serviceaftaler i bilmærker, han ikke er ekspert i. Selv i vores kundeservice kan de nu tilbyde serviceaftaler,” fortæller en begejstret Anders Jacobsen.

Salg øget voldsomt
Siden Via Biler begyndte at sælge serviceaftaler gennem AutoDesktop i midten af sidste år, er salget af serviceaftaler steget med 12,5 procent målt over et halvt år, isoleret set på antal. Trækkes ophørte serviceaftaler fra bliver stigningen på 24,12 procent. Det viser en måling på hele året 2018. 

Implementeringen af systemerne gjorde, at Via Biler kunne samle alle produkterne i AutoDesktop under ét navn: Via Biler All Inclusive, og det gjorde det mere gennemsigtigt for kunderne og har også medvirket til mersalget.

"Vi har haft et godt samarbejde med Biltorvet om at få udviklet denne løsning og har lagt meget arbejde i at få lanceret serviceberegneren sammen med Biltorvet," siger Anders Jacobsen.

Serviceaftaler er vigtige
Et varemærke for AutoDesktop er, at alle oplysninger kun skal tastes en gang. Det gælder også for serviceaftaler. Her slipper sælgeren for at skulle taste bil- og kundeoplysninger ind flere gange.

Man kan få Serviceaftaler på to måder i AutoDesktop – en billig løsning til de små forhandlere, der ikke laver så mange aftaler, hvor sælgeren taster priser ind manuelt, eller en forkromet udgave, hvor priser og produkter indlæses i AutoDesktop, så de automatisk trækkes ud. I sidstnævnte skal sælgeren blot indtaste løbetid og det antal kilometer aftalen skal gælde.

Serviceaftaler er vigtige for Via Biler af flere grunde:

"Det sikrer kunder til vores huse over flere år, en tættere relation uden konflikter om priser eller hvad der skal laves på en bil. Desuden er salget af en ny bil blevet lettere, fordi kunden ingen bøvl har," siger Anders Jacobsen.

Klik her, for at læse mere om serviceaftaler i AutoDesktop. 

 

Billedet: Vi sælger flere serviceaftaler med AutoDesktops system, siger Anders Jacobsen, Eftermarkedschef, Via Biler.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Biltorvet A/S

Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Danmark
Biltorvet A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.111