23948sdkhjf

Genial løsning midt i WLTP-kaos

| Medlemsnyhed | Indrykket af AutoDesktop

Fordi det mildest talt hænger i bremsen med at få skaffet korrekte WLTP-tal for nye biler, har salgsprogrammet AutoDesktop lavet en genial midlertidig løsning, som redder dagen for bilsælgere.

Ny bekendtgørelse om energimærkning er udsendt fra Færdselsstyrelsen og trådt i kraft pr. 1. januar 2019. Det betyder, at energimærkning nu skal baseres på WLTP-forbrugstal, og i samme forbindelse er skalaen i mærkningsordningen justeret.

Det har naturligvis betydning for de energimærker, nybilsforhandlerne sædvanligvis henter på Bilviden.dk eller Energimærker.dk.

Det har samtidig betydning for prisskilte, hvor der oplyses om bilernes energiforbrug.
 
Bilviden.dk og Energimærker.dk er ikke klar med de nye energimærker endnu, hvilket har fået Færdselsstyrelsen til at meddele, at man ikke vil kontrollere anvendelse af energimærket i januar 2019.

Ingen er klar
Der foreligger desværre stort set heller ikke WLTP-forbrugstal fra bilimportørene, og dermed i det datamateriale som bilsælgerne skal bruge til at udregne og lave prisskilte i deres salgsprogrammer. 

I salgsprogrammet AutoDesktop fra Biltorvet A/S kan man alligevel komme omkring problemet, selv om det endnu ikke kan hente de korrekte WLTP-værdier automatisk til brug for blandt andet prisskilte til nye biler.
 
Nogle bilimportører har nemlig oplyst deres forhandlere om WLTP-værdierne for visse bilmodeller. Derfor kan man i AutoDesktop i en overgangsperiode manuelt indtaste den korrekte WLTP-værdi i forbindelse med print af prisskilt til ny bil og dermed også få den korrekte energiklassificering på skiltet.

Det er muligt at skrive WLTP-værdien eller køre videre med de tilnærmede gamle værdier, som AutoDesktop har i databasen. 

I tilfælde, hvor WLTP ikke kendes, er det vigtigt, at bilsælgerne gør kunderne opmærksomme på, at tallene ikke er korrekte. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
AutoDesktop

Skagensgade 1,1
2630 Taastrup
Danmark
AutoDesktop

Send til en kollega

0.112