Choose language Home > Article displaySkip Navigation Links Tuesday 21 May 2013
Advertising / Contact  

Aalholm udsolgt for 74 millioner kroner
14 August 2012 kl. 5:00 / Biler / Af Kim Lesanner
Print Tip Debat
Tusindvis af bydere fra hele verden fik historiske biler med hjem til samlingen under auktionen over den omfattende museums-samling på Lolland.
HISTORISK AUKTION
Alle 181 indsatte køretøjer på engelske RM Auctions auktion over køretøjer på det historiske Aalholm Automobil Museum blev solgt, da der i weekenden var prominent udsalg på Aalholm godset i Nysted.
Topscoreren var en pragtfuld 1938 Maybach Zeppelin DS8 Roadster, der indbragte 10,2 millioner kroner – over ti gange den estimerede salgspris. Ikonet 1911 Rolls-Royce 40/50 HP Silver Ghost Roi Des Belges Tourer gik for fantastiske 5,3 millioner kroner, tre gange over den forventede salgspris. I alt indbragte køretøjerne 74 millioner kroner på fem timer i en tætpakket og entusiastisk auktionshal, hvor der også blev budt over telefon og internet.
Byderne repræsenterede 34 lande såsom Rusland, Japan, Malaysia og USA. Danske bydere udgjorde 30 procent af de registrerede, hvilket viste stærk national interesse for Aalholm-samlingen.
- Vi har været overvældet over interessen for Aalholm auktionen, der på et tidspunkt samlede en tre kilometer lang trafikkø. For os er opnåelsen af 74 millioner kroner i hammerslag et absolut flot resultat, der understreger køretøjssamlingens internationale ry, fortæller Max Girardo, direktør for RM Europe-auktionshuset.
Bugatti og messing
Originale Bugatti-biler samler altid internationale samlere, og den originale 1938 Bugatti Type 57C Stelvio Drophead Coupé var ingen undtagelse. Efter en intens budrunde gik den for bemærkelsesværdige fire millioner kroner.
Samlingen indeholdt også et antal meget tidlige messing-æra veteranbiler fra sidst i 1800-tallet. Herfra gik hovedbilen, en 1903 Renault 10 CV Limousine for 1,3 millioner kroner, hvilket også overgik alles forventning.
 
 
Show original picture
Topscoreren ved Aalholm-auktionen var denne 1938 Maybach Zeppelin DS8 Roadster, der indbragte 10,2 millioner kroner - over ti gange den estimerede salgspris.
Tip a friend...
Your name:
*
Your email:
*
To email:
*


0
Post a comment!
Here you may express your opinion.
In order to participate in the debate, you must be logged in.
If you are not a registered user, you can create a new account by following this link. The registration process only takes a minute.
LOG IN
Email:
Password:
Remember me
New user
Forgot password
No comments posted yet.





All material on this site is protected by the law regarding copyright. Pictures and text may not be copied, sold or distributed further without permission.
Motor-magasinet is part of Danske Fagmedier ApS
Marielundvej 46 E, DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 11 51 00 | Fax: +45 44 85 10 13 | Email:
red@motormagasinet.dk