Choose language Home > Article displaySkip Navigation Links Tuesday 21 May 2013
Advertising / Contact  

CAD: Autobutler kan blive Bilbasen-monopolet om igen
30 April 2012 kl. 5:00 / Debat / Af Kim Lesanner
Print Tip Debat
I føljetonen om synet på udbuds-sitet Autobutler.dk’s virke giver CAD-direktør Erik S. Rasmussen her svar på sidste uges tiltale.
VI HAR MODTAGET:
Mit indlæg vedrørende Autobutler i forrige nummer af Motor-magasinet var et forsøg på at give diverse auktions-hjemmesider, herunder Autobutler, et længe efterspurgt (senest i Motormagasinet nr. 13) svar på, hvorfor branchens ledende aktører ikke "bærer disse auktions-koncepter ind i autobranchen på et sølvfad".
Det har eksempelvis Autobutler tilsyneladende en helt fejlagtig forventning om, at vi kædekontorer og brancheorganisationer skal medvirke til – glem det…!
At Autobutler ikke bryder sig om mit svar og de årsager, der gør, at vi ikke vil medvirke, kan vi i CAD ikke gøre så meget ved. Men jeg vil alligevel knytte et par kommentarer til Autobutlers lange indlæg i Motor-magasinet.
Som autobranchens største aktør med hen ved 1800 værkstedsmedlemmer kan CAD helt indlysende ikke være enige med alle vore medlemmer, men at vi i ledelsen er "ude af trit med vore medlemmer" er det rene vrøvl. Jeg har med baggrund i mit forrige indlæg modtaget adskillige positive tilkendegivelser, men INGEN negative, udover fra Autobutler.
Som seriøs brancheorganisation har vi i CAD en pligt til at forholde os strategisk til forskellige tiltag og koncepter. I CAD har ledelsen selvsagt en "politisk" holdning.
Uanset om det drejer sig om diverse forsikringskoncepter, der tryner værksteder, annoncehajer eller auktions-hjemmesider som Autobutler, ja, så har CAD et strategisk udgangspunkt, der udspringer af stemningen fra det store flertal blandt CAD’s 1800 medlemmer. Denne meningsdannelse fra dette meget store flertal er tilkendegivet i mit indlæg om Autobutler i forrige nummer. Længere er den ikke.
Ifølge Autobutler er der tilknyttet 237 CAD-medlemmer til Autobutler, hvilket svarer til cirka 13 procent af vore medlemmer, og fred være med det. I CAD blander vi os ikke i, hvordan det enkelte CAD-medlem til syvende og sidst vælger at drive sin egen virksomhed, men som brancheorganisation blander vi os med fuld kraft.
Og ja, jeg fastholder mit råd til vore medlemmer i CAD - hold jer langt væk fra at sætte jeres gode håndværk på auktion til mindst bydende. Og husk samtidig lige, hvordan det er gået med prisstrukturen i Bilinfo og Bilbasen… et for branchen ulykkeligt resultat af, at udefra kommende sætter sig på autobranchen med et de facto monopol på autovirksomhedernes mulighed for at udfolde sit erhverv med fuld frihed.
Erik S. Rasmussen,
Direktør i CAD, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark
 
 
Show original picture
Sådan så svaret fra Autobutler ud i seneste udgave af fagbladet efter første kritiske indlæg fra CAD.
Tip a friend...
Your name:
*
Your email:
*
To email:
*


2
Post a comment!
Here you may express your opinion.
In order to participate in the debate, you must be logged in.
If you are not a registered user, you can create a new account by following this link. The registration process only takes a minute.
LOG IN
Email:
Password:
Remember me
New user
Forgot password

09:16
30/04/2012
Indlæg: 7
AF:
Poul-Erik
Tip moderator
Answer

11:26
30/04/2012
Indlæg: 8
AF:
SKAD
SKAD har allerede i sidste år gjort opmærksom på de problemstillinger der kan opstår i forbindelse med udbud af reparationsarbejde via Internettet. Kunden har ingen chance for at kunne bedømme omfanget af en opgave, eller de følgevirkninger, en skade på en bil kan have for andre områder i bilens tekniske komponenter.
Derfor er SKAD enig med CAD og deler indstillingen til Autobutlers aktivitet.
Ydermere ville det være interessant, hvordan et IT firma som Autobutler gennemfører kvalificerede kontroller af reparationer ude på værkstederne, der er tilknyttet Autobutler konceptet.
Tip moderator
Answer





All material on this site is protected by the law regarding copyright. Pictures and text may not be copied, sold or distributed further without permission.
Motor-magasinet is part of Danske Fagmedier ApS
Marielundvej 46 E, DK-2730 Herlev | Tel: +45 70 11 51 00 | Fax: +45 44 85 10 13 | Email:
red@motormagasinet.dk