23948sdkhjf

Ajour med autobranchen

Herunder også en rettelse og en præcisering til redaktionelle fejl på print og i omtaler her på Motor-magasinets hjemmeside.

Lydløs asfalt på statsvejene

Parterne bag PSO-aftalen, der består af regeringen (VLAK), S, DF, R og SF, blev forleden enige om at udmønte 0,6 millioner kroner i 2017 og 3,1 millioner kroner i 2018 fra den grønne klimapulje til et projekt, hvor Vejdirektoratet lægger en ny klimavenlig vejbelægning på en demonstrationsstrækning. Den nye type asfalt vil give trafikanterne en mere lydløs og jævn oplevelse. Og så vil trafikanterne tilsammen spare omkring 1,3 millioner liter brændstof om året.

- Jeg glæder mig over det hver gang, vi tager ny teknik i brug for at gøre trafikanternes køreoplevelse bedre. Med den nye type asfalt vil Vejdirektoratet kunne demonstrere, hvordan vi alle sammen kan få en mere behagelig køreoplevelse, når vi bevæger os rundt på de danske veje. Samtidig vil vi kunne spare på udgifterne til brændstof. Og det er rigtig godt for miljøet, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. Klimavenlig asfalt er cirka fem provent dyrere end traditionel asfalt, og den nye type asfalt udlægges i 2018 på 50 kilometer af statsvejsnettet. 
 

Biomærkning ved tankdækslet

Motorkøretøjer i Danmark skal fra 12. oktober 2018 være mærket med symboler ved tankdækslet, som angiver hvilke typer alternative brændstoffer, køretøjet kan anvende. Den nye danske regel skyldes implementering af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.



Partnerskab i sensor-teknologi

De to store tyske virksomheder ZF og Hella indgår et strategisk partnerskab, idet begge automotive leverandører vil profitere af samarbejdet omkring sensor-teknologi, især inden for front kamera-systemer og radar-systemer. ZF vil desuden styrke sin position som system-leverandør der både tilbyder moderne assistance-systemer og autonomous kørsels-funktioner. Hella vil udvikle teknologiske systemer og profitere fra en bredere markedsindgang med sine førende teknologier. Første fælles udviklingsprojekt bliver inden for kamera-teknologi for lancering til marts 2020, oplyser selskaberne i en pressemeddelelse. I fremtiden vil Euro NCAP-crashtest bedømmelserne blive vurderet ud fra kamera-funktioner. Ligesom Hellas 360 graders radar-system kan kobles med ZF’s langdistance radar-systemer for helt nye løsninger.



Frygter selvkørende fejl

73 procent af bilisterne frygter, at selvkørende biler kan få funktionsfejl. De viser en undersøgelse som Goodyear har lavet sammen med London School of Economics and Political Science (LSE) blandt 12.000 respondenter i 11 europæiske lande. Lige over en fjerdedel vil føle sig trygge ved selv at benytte en selvkørende bil, mens mindre end en tredjedel sagde, at de ville føle sig trygge ved at køre ved siden af én. Desuden var 43 procent enige i, at brugen af de såkaldte AV’er (Autonomous Vehicle) ville skabe større sikkerhed, fordi de fleste ulykker skyldes menneskelige fejl.



Rettelse om autogenbrugere

I artiklen sidste uge om fusionen mellem landets to autogenbrugs-foreninger fik vi bragt et forkert navn. Der skulle rettelig have stået, at fusionen er mellem Bilgenbrug Danmark og Dansk Autogenbrug. Vi beklager fejlen.

red.



Præcisering om arkivfoto

Efter brug af et arkivfoto i debatindlægget "Megaforandringer venter i Horisonten" side 30 i nr. 24 beder Auto-G Holstebro A/S Motor-magasinet præcisere, at virksomheden ikke ønsker at blive kædet sammen med skribent og konsulent Jens Sørensen på nogen måde. Vi beklager sammenkædningen.

red.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126