23948sdkhjf

Bilpleje for kræftsyg søn

Gigis Bilpleje lidt uden for Odense handler om meget mere end skinnende lak.

FAMILIE Der kan være mange forklaringer på, at man starter virksomhed eller udvider den, man har i forvejen. For Gzim Maka, der af venner og bekendte kendes som Gigi, havde dog et lidt særlig anledning til an åbne dørene for bilpleje og klargøring lidt uden for Odense, skriver Ugeavisen Odense.

For et år siden fik Gzim Makas 10-årige søn desværre konstateret lymfekræft, hvorefter han løbende skal behandles og til kontrol på Odense Universitets Hospital (OUH). Bilplejeren, der på det tidspunkt ejer og driver et center i Haderslev og et i Aabenraa, kører derfor løbende mellem Sønderjylland og OUH.

Gzim Maka forklarer, hvad der skete på en af turene:

- På en af de lange kedelige ture fra Haderslev til Odense kørte jeg og Jackie på Middelfartvej, på vej mod en operation på OUH. Her får min søn øje på et nedlagt autoværksted, hvor der står, at det er til leje. Han beder mig vende bilen og køre tilbage, fordi han syntes, vi skal åbne en Gigis Bilpleje i de lokaler, fortæller Gzim Maka til Ugeavisen Odense og fortsætter:

- Jeg ringer udlejeren op, en rar mand som straks kommer ud til os, og vi ender med at indgå en lejekontrakt. Så nu kan jeg tilbyde bilpleje hos Gigis Bilpleje på Middelfartvej 433, fortæller Gigi, mens han får tårer i øjnene. Min søn betyder rigtig meget for mig. Det var også derfor, jeg sagde ja til at åbne i Odense, fordi det var min dejlige søns idé.

Det betyder, at Gigis Bilpleje i Aabenraa i dag drives af Gzim Makas 18-årige søn. Gzim Makas yngste søn er i dag helbredt, men skal fortsat tage turen til Odense hver tredje måned for kontrol.

Historien berører dog stadig bilplejeren, som har arbejdet med pleje og klargøring siden 1994, meget:

- Jeg bliver så rørt, hver gang jeg snakker om det her, fordi min søn var alvorligt syg, og han betyder rigtig meget for mig, siger Gzim Maka til Ugeavisen Odense.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144