23948sdkhjf

Dækbranchen ønsker nuancer frem i Michelin-sagen

Alt for mange medier har forenklet Michelins budskab om, at dæk sagtens kan slides helt ned - det kan koste ulykker, mener Dækimportørforeningen og Dækbranchen Danmark.

DEBAT Udmeldingen fra Michelin om, at man kan slide dæk ned til minimumsgrænsen på 1,6 mm i stedet for at skifte dæk ved de anbefalede 3 mm - for at spare miljøet og forbrugernes pengepung - er faret landet rundt i diverse medier. Det kan give bagslag, mener brancheforeningerne Dækbranchen Danmark og Dækimportørforeningen.

Også her i fagbladet Motor-magasinet har vi i de seneste numre beskrevet, hvordan Michelin på et seminar i Frankrig kom med den udmelding, at nogle dæk - gentager NOGLE dæk - kan køre forsvarligt, endog på våd vej, selv om de er slidt ned til lovens mindstekrav. Og det er netop pointen fra dækbranchen; at der, også i Michelins undersøgelse, er så mange nuancer omkring forskellige dæks egenskaber når de er slidt, og når de er nye eller halvslidte, at Michelins udmelding unuanceret her og nu kan give sikkerhedsmæssigt bagslag.

Dækbranchen Danmark havde forleden indkaldt Motor-magasinet til møde for at drøfte sagen. På dette møde deltog også repræsentanter fra Dækimportørforeningen.

- Vi er nervøse for, at overskrifter som "slid bare dækkene helt ned" - sågar også i fagbladet - forleder folk, der måske ikke læser alle detaljer i artiklerne minutiøst, til at tro, at alle dæk bare kan slides helt ned til de lovbestemte 1,6 mm uden problemer. Det kan de bestemt ikke, og hele debatten kræver, at diverse nuancer også bliver synliggjort. Det er også årsagen til, at vi i dækbranchen har kommenteret konkret om vores holdninger til Michelins udmelding, som vi har, siger direktør i Dækbranchen Danmark, Volker Nitz. Han bakkes op af formanden for Dækimportørforeningen Kenneth Saust, der på mødet udtalte, at kvalitet betaler sig - der er forskel på premium- og budget dæk.

- Vi har i branchen stadig vigtige budskaber om dæks evner på især våd vej, som vi gerne ser bundfældet blandt såvel forbrugere som i autobranchen, siger Volker Nitz.

Håber på label-kriterie

Fra Michelin deltog Markus Karlsson og Claus Chouhan i branchemødet.

- Vi har hos Michelin i mange år fokuseret på klima- og miljødelen af dækkene, især ved at producere bæredygtigt fra vugge til genbrug. Nu har vi en situation, hvor vi gerne ser, at den europæiske organisation for dæk og gummi, ETRMA, får gennemført krav og standarder til testprocedurer af slidte dæk, så disse egenskaber kan indgå i de forholdsvis nye dæklabels som salgs- og sikkerhedsparameter, sagde Marcus Karlsson.

Ingen af de fremmødte dækfolk svarede entydigt på, hvorvidt de tror, at det nuværende stigende salg i Europa af dæk, på grund af øget bilsalg, vil blive påvirket, hvis en trend med at slide dækkene mere ned breder sig.

Læs mere om: dæk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125