23948sdkhjf

Folder om elbil karrosseriarbejde

Würth i samarbejde med Arbejdstilsynet om det rette værktøj til reparation af el- og hybridbiler.

SIKKERHED Skader på hybrid- eller elbilen kan være livsfarlige for karrosserismeden. De senere år er disse typer biler blevet en almindelig del af gadebilledet i Danmark. Som alle andre biler skal el- og hybridbilerne ind imellem til service og reparation - og det er en udfordring for karrosserismede og mekanikere.

- Service på el- og hybridbiler er et helt nyt arbejdsfelt, hvor man skal gå varsomt til værks, pointerer Jan Lauritsen, karrosserispecialist ved Würth Danmark.

- Hvis en el-bil eksempelvis har været i et trafikuheld, kan man jo ikke vide, om de strømførende kabler sidder de steder, de plejer. Man kan risikere, at dele af bilen, som normalt er helt ufarlige at røre ved, kan stå med en kolossal spænding. Og det siger sig selv, at et batteri, som kan accelerere en tonstung bil fra 0-100 på få sekunder, også kan give en karrosserismed et meget voldsomt rap over fingrene, siger Jan Lauritsen. Han underdriver dermed, idet kraftige forbrændinger og sågar dødsfald kan være konsekvensen.

Usikkerhed i branchen

Udover stærkstrømsbekendtgørelsen og Industriens Branchearbejdsmiljøråd er det ikke specificeret ud, hvordan man skal arbejde med el- og hybridbiler, og værksteder og bilimportører kan være usikre på, hvordan de skal gribe opgaven an.

Det har Würth nu gjort noget ved, fortæller Würths automarkedschef Søren Graabach.

- Vi har været i dialog med Arbejdstilsynet og flere tekniske institutter for at afsøge regler og retningslinjer, man kan arbejde ud fra. På den baggrund har vi sammensat et sortiment af værktøj, som vi er trygge ved at anbefale vores kunder at bruge, når de arbejder med el- og hybridbiler, siger han.

Den nye folder med værktøj til el- og hybridbiler rummer eksempelvis isolerede svensknøgler, tænger, skruetrækkere, skævbidere, topnøgler og meget andet foruden arbejdstøj og afspærring. Folderen findes på Würths hjemmeside. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093