23948sdkhjf

Her er resultatet af 1500 timers lak-job

Amerikansk bilprojekt viser, hvad det kræver, hvis lakken på en klassisk Buick Riviera skal være helt unik.

TÅLMODIGHED Det må være nogle temmelig tålmodige gutter, der arbejder hos Hot Rods and Custom Stuff i Californien i USA. Shoppen åbnede i 1964 og har siden da ombygget, lakeret og tunet biler, som mildest talt skiller sig ud. Når man så tager en Buick Riviera fra 1966 og lakerer den i en guldfarve med guldflager på udvalgte komponenter, så er det lidt af et step. Men når man så samtidig bruger hele 1500 timer på lakjobbet alene, så siger det nok alligevel lidt om, at der er tale om en speciel bil.

Forleden havde tv-værten Jay Leno besøg af Randy Clark, som ejer Hot Rods and Custom Stuff. I en YouTube-video bruger de to petrolheads omrkring 20 minutter på at tale om de vilde ændringer, som bilen har været igennem. Oplagt samtaleemne var naturligvis lakken, og her har autolakereren Andy Mee fra firmaet i Californien været på overarbejde.

Utrolig dyrt
Selv om farven umiddelbart minder om den, man oftest kunne opleve på biler i 1960’erne og 1970’erne, som Jay Leno bemærker, så er hele arbejdet udført efter de mest moderne processer, fortæller indehaver Randy Clark, der har drevet butikken siden 1964.

Umiddelbart er arbejdstiden i sig selv omfattende, men det er regningen for at få udført autolakeringen også, i hvert i amerikansk forstand. Fordi Californien som stat lægger mange byrder på kemiprodukter lige autolak, så koster den typer af lak, som er anvendt på denne Buick Riviera, omkring 1600 kroner pr. liter. Randy Clark oplyser dog ikke, præcis hvor stort lakforbruget har været på bilen. Der er dog tale om den såkaldte Pagan Gold Candy-farve, som er udbredt blandt andre autolakerere af klassisk amerikanerbiler.

Stort projekt
Foruden de 1500 timer, der er gået til autolakering alene, så har holdet fra Hot Rods and Custom Stuff brugt nogenlunde samme tid på at udskifte bilens gearkasse, motor, bremser, affjedring, som nu er bygget op omkring en luftundervogn, og dertil også bilens interiør.

Den perlemors-lignende lak, som går igen som guldflager på flere dele af bilen, er videreført som et slags stjernetæppe i kabinen, der derudover er holdt mere eller mindre standard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125