23948sdkhjf

Blot 55 miljøbiler solgt i år

Et langtidsholdbart og omlagt afgiftssystem skal erstatte "stop and go"-politikken, mener bilimportørernes brancheorganisation.

KRITIK Antallet af nye elbiler er i de første fem måneder på blot 55 mod cirka det tredobbelte i 2016. Ligeledes er salget af de miljøvenlige opladninghybrider (plug-in hybrider) også på et ganske lavt niveau. I de første fem måneder i år er der solgt cirka 70 opladninghybrider mod cirka 170 i den tilsvarende periode sidste år.

Den lov som pålagde elbilerne indfasning af afgift fra januar 2016 har resulteret i det betydelige fald - et fald der var større end politikerne havde forventet, mener De Danske Bilimportører. Derfor har politikerne bag elbilaftalen nu aftalt at indfasningen af afgifterne udskydes, og der er givet et ekstra incitament til at anskaffe sig en elbil.

Hos De Danske Bilimportører er man glade for den nye aftale, men ser det som endnu en lappeløsning, og ikke de stabile langsigtede rammevilkår som er nødvendig for en yderligere udvikling af markedet for miljørigtige biler.

- Den nye aftale er naturligvis positiv, men problemet er, at vilkårene endnu en gang er midlertidige, og at forbrugerne, såvel som autobranchen, ikke har et stabilt, fremtidssikret og langtidsholdbart afgiftssystem at forholde sig til. For at Danmark rigtig skal kunne få glæde af det kommende store udbud af mere miljørigtige biler, som reelt kan løse danskeres transportbehov, skal vi ikke have mere "stop and go" politik, men en langsigtet løsning. Igen efterlyser vi en samlet reform af bilafgifterne, så vi i Danmark også kan få glæde af den nye teknologi, som vi ser komme fra fabrikkerne. siger Gunni Mikkelsen, Direktør for De Danske Bilimportører.

Da loven endnu ikke er trådt i kraft, kan forbrugerne og erhvervet reelt endnu ikke købe biler til de nye lavere priser. Vi forventer ikke at se noget væsentligt salg før efter lovens ikrafttræden den 1. juli. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204