23948sdkhjf

Fortsat fokus på korrekt reparation af skadede biler

Problematisk at reparere trafikskadede biler som aldrig før.

REPARATION - At reparere biler efter en trafikskade har aldrig været mere problematisk end i dag. Økonomien er svær at få til at hænge sammen, og presset fra selskaberne er større end nogensinde før. Krav til ekspertise og udstyr er stigende, og det betyder, at værksteder, der udelukkende lever af at reparere skader har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Billigdele er også blevet en hverdag, som betyder tab af indtjening. Vi er dybt bekymrede for, at situationen påvirker trafiksikkerheden, fordi reparationer skal udføres under yderst pressede vilkår, der sjældent giver plads til at gøre det stykke ekstraarbejde, der er nødvendigt for at levere et perfekt resultat.

Det sagde formand Henrik Reinhard Hansen blandt andet i beretningen, da SKAD, brancheforeningen for autoskade- og køretøjsbyggerbranchen i Danmark, afholdt generalforsamling på Vissenbjerg Storkro på Fyn den 3. maj.

For små og mellemstore

Emnerne på den årlige generalforsamling ud over de sædvanlige vedtagelser og valg af bestyrelsen, omfattede også et tættere samarbejde med SKAD’s Guld Venskabsmedlemmer Würth Danmark og Scan Auto Dybbroe Group.

- Vi har altid stået for udvikling og visionær fremgang i vores forening, udtalte formand Henrik Reinhard Hansen, der fortsætter sammen med den øvrige bestyrelse i SKAD.

- Som mindre forening for de små og mellemstore virksomheder i vores branche er det netop formålet med vores arbejde for vores medlemmer. Derfor er det vigtigt, at vi skaber grundlag for at effektuere vores planer og ideer sammen med vores partnere, til gavn for vores medlemmer, fortsatte han.

Reparationsgrænsen

Formandens årstale var også skarp i sine vendinger: Forsikringsselskabernes handlemåde fylder meget, og der er enighed om, at den store fokus på besparelser fjerner fokus fra det der er vigtig, nemlig trafiksikkerheden og korrekt reparation af skadede biler.

Også reparationsgrænsen og mangel på politikernes handling samt såkaldt udvask af skatteindtægter gennem skattehulstænkning gav anledning til en del debat på mødet.

Desuden kom beretningen blandt andet gennem emner som overenskomstforhandlinger, AIRC International og custom ombygning i Danmark.

I øvrigt har SKAD 110 års fødselsdag i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11