23948sdkhjf

Magnussen udgår tidligt i Vettel-triumf i Bahrain

Det blev et kort løb for Kevin Magnussen i Bahrain. Danskeren udgik efter ni omgange. Sebastian Vettel vandt.
FORMEL1 Racerkøreren Kevin Magnussen fik en kort arbejdsdag i Formel 1-grandprixet i Bahrain.

Efter ni ud af 57 omgange kunne Haas-raceren tilsyneladende ikke mere, og danskeren blev nødt til at trække ud til siden, parkere og sige tak for i dag.

Det blev enden på en kedelig weekend for danskeren. Lørdag var han langsomst af alle efter en uheldig kvalifikation.

Den betød, at Magnussens startede løbet bagest på en 19.-plads, da McLarens Stoffel Vandoorne aldrig stillede til start.

Danskeren nåede at køre sig et par placeringer frem, før han måtte udgå.

Med den kedelige udgang på grandprixet forbliver Magnussen på fire point i VM-stillingen. Dem hentede han i sidste uge i grandprixet i Shanghai, hvor han blev nummer otte.

Den præstation fulgte hans holdkammerat, Romain Grosjean, op på i Bahrain, hvor også han høstede fire point. Dermed er Haas-teamet på syvendepladsen i konstruktørernes VM-stilling.

I toppen er Sebastian Vettel og Ferrari tilbage alene i front i det samlede regnskab.

Tyskeren vandt søndagens grandprix, selv om han startede bag de to Mercedes-racere med Valtteri Bottas og Lewis Hamilton.

Med sin anden sejr i denne sæson har Vettel 68 point i VM-regnskabet, mens Hamilton har 61.

Under søndagens grandprix var der masser af drama med flere kørere, som udgik. I alt syv biler udgik efter sammenstød eller tekniske problemer, og dermed krydsede kun 13 målstregen for sidste gang.

En periode med "safety car" på banen gjorde også løbet helt tæt i front, men til sidst viste Vettel sig stærkere end de to Mercedes-konkurrenter.

Han fik også hjælp af en tidsstraf på fem sekunder til Lewis Hamilton.

Englænderen fik den for at køre unødigt langsomt i pitten, hvor hans teamkammerat var i gang med et pitstop, så Hamilton gassede ned, da han havde en kører bag sig.

I mål var Hamilton lidt over seks sekunder efter Vettel, og Ferrari har for alvor fået momentum.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141