23948sdkhjf

Nyt retsmøde i vestjysk strid

Alle parter afviser at kommentere foreløbig Auto-G sejr.
GROSSIST-KRIG Den 23. februar afsagde Retten i Randers kendelse i sagen mellem Vestjysk Autodele A/S i Varde og Auto-G, Dansk Grossistunion i Kolind.

Vestjysk Autodele, hvis fire afdelinger blev opkøbt af AD Danmark (under T. Hansen Gruppen) per den 25. januar, havde - med henvisning til retsplejelovens paragraf 411 - krævet, at Auto-G øjeblikkeligt skulle genåbne Vestjysk Autodeles eksterne og interne webkatalog, e-mailkonti og e-mailserver med samme indhold, adgang og funktionalitet, som før nedlukningen den 26. marts.

Men dommeren bestemte 23. februar, at Vestjysk Autodeles anmodning om genåbning ikke kan tages til følge. Og inden 14 dage skulle Vestjysk Autodele betale sagens omkostninger til Auto-G med 25.000 kroner.

Nul kommentarer

Hverken Auto-G eller Vestjysk Autodele/AD Danmark har siden ønsket at kommentere kendelsen, og heller ikke tre uafhængige jurister med autobranchen som hovedområde, som Motor-magasinet har kontaktet, har ønsket at kommentere sagen.

Den ene siger dog til Motor-magasinet, at man kan sige, at samhandelsbetingelserne ikke har været så klare, så Vestjysk Autodele har kunnet støtte ret på dem i forhold til at kunne benytte Auto-G’s webkatalog og it-faciliteter i øvrigt.

Juristen påpeger, at retten i øvrigt ikke tager stilling til lovligheden af eksklusionen af Vestjysk Autodele eller af den afholdte ekstraordinære generalforsamling, men blot lægger til grund at de øvrige aktionærer har besluttet at ekskludere Vestjysk Autodele fra samarbejdet, da AD Danmark driver virksomhed i konkurrence med Auto-G.

Det skal bemærkes, at sagen jo ikke hermed er slut, idet en anmodning om et forbud (ikke nærmere forklaret) fremsat af Vestjysk Autodele vil blive behandlet senere, oplyser juristen.

Møde den 10. april

Til Motor-magasinet oplyser retsassistent Camilla Mølgaard, at der er retsmøde i sagen den 10. april kl. 9 angående den videre behandling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11