23948sdkhjf

Dronningens Fortjenstmedalje efter 54 år

Hæder til mekaniker Anders Nygaard.
HÆDER - Du er en af hverdagens helte - en rigtig rollemodel, roste stifter og bestyrelsesformand Arne Stubbe, da Toyota-forhandler Arne Stubbe Automobiler A/S i Måløv ved Ballerup tisdag den 21. marts fejrede den 70-årige mekaniker, Anders Nygaard, som har fået Dronningens Fortjenstmedalje.

Anders Nygaard har været ansat hos den storkøbenhavnske bilforhandler siden 4. december 1962, først som 16-årig arbejdsdreng og tankpasser ved Måløv Autoservice, som virksomheden hed dengang, og fra 1. februar 1963 som lærling og siden mekaniker. Anders Nygaard var den første medarbejder, der blev antaget af virksomhedens grundlægger, Arne Stubbe.

Vellidt og loyal

- Anders, du har fra dag 1 været en rigtig god og stor oplevelse for os. Gennem alle årene har du altid haft et meget højt niveau - 112 procent - aldrig nogen reklamationer. Du har været vores tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Du har haft det store overblik og kan se en sag fra to sider. Derfor er du vellidt både af ledelsen og dine kolleger. Du har været meget loyal over for vores fælles firma, og du har været en meget stor del af, at vi har uddannet så mange rigtigt dygtige mekanikerlærlinge, sagde Arne Stubbe inden overrækkelsen og fortsatte:

- Du har også nogle helt fantastiske menneskelige egenskaber, du har alle de rigtige vinder-holdninger og du er enhver arbejdsgivers drøm. Så alt i alt er du et fantastisk menneske - tak for din kæmpestore indsats gennem alle 54 år.

På pension

Anders Nygaard blev 70 år den 7. november 2016 og stoppede officielt i firmaet den 6. december - han kommer dog stadig i bilhuset.

Arne Stubbe Automobiler har været Toyota-forhandler i mere end 40 år og beskæftiger 97 medarbejdere fordelt på de to afdelinger. I dag forhandles tillige Renault. Arne Stubbe Automobiler er en 54-årig familieejet bil-virksomhed, der i dag drives og ejes af tre generationer af Stubbe-familien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125