23948sdkhjf

Forventet vækst hos Migatronic

Både bund- og toplinje steg hos den nordjyske svejsemaskine-producent i 2016.

SVEJSNING Migatronic realiserede i 2016 en omsætning på 304,3 millioner kroner, svarende til en stigning på 3 procent i forhold til 2015.

Overskuddet før skat blev 10,1 millioner kroner mod 8,0 millioner i 2015, og der er dermed opnået en resultatfremgang på 25 procent.

En af koncernens væsentligste strategiske indsatser er rettet mod automatiseret svejsning. Salget af automatiserings-løsninger steg med 12 procent i forhold til 2015 og afspejler den vækst, der er i markedet for automatisering.

International vækst
Med en omsætningsstigning på 3 procent i 2016 lever Migatronic op til egne forventninger for året, men ikke til de langsigtede ambitioner.

- Migatronic har et stærkt, alsidigt produktprogram til den generelle industri, og med egen repræsentation på de største, europæiske markeder samt i Indien og Kina, er der basis for at skabe en endnu stærkere position på svejsemarkedet. Øget vækst skal ske globalt, men via den regionale og nationale tilstedeværelse og salgsindsats, og med fokus på vigtige segmenter som blandt andet autoreparation, procesindustri og automatisering, skriver Migatronic.

Ud over stigning inden for automatiseret svejsning fastholdes et højt investeringsniveau i nyudvikling af standard svejsemaskineprogrammet, som er afgørende for at Migatronic kan opretholde sin position i svejsebranchen.

På den baggrund kalkulerer Migatronic med en vækst på 5-8 procent i 2017 og et resultat før skat på 13–16 millioner kroner.

Svejsemaskinfabrikken Migatronic A/S
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 304,3 294,8
Resultat af primær drift  12,4 8,6
Resultat før skat  10,1 8,0
Årets resultat  6,9 4,4
Balancesum  208,0 213,5
Egenkapital  125,8 118,9
Antal ansatte  305 292
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078