23948sdkhjf

Leder: Dæklov på glatis

Den ugentlige leder i autobranchens uafhængige fagblad gennem 48 år.
MOTOR-MAGASINET MENER:

MANGE AF OS HAR ved selvsyn set biler skøjte rundt på sommerdæk i vinterføre. Eller siddet uhjælpeligt fast i kø, fordi en bil er kørt galt - eller blot fedter rundt uden at kunne komme op over en bakketop eller motorvejsafkørsel. Ikke desto mindre er regeringen, via den nye transportminister, frosset fast på sit synspunkt om, at der ikke er brug for at indføre lov eller regler for vinterdæk som i vores nabolande. Vi deler den danske dækbranches frustration over, at endnu en afvisning sker med henvisning til flere år gammelt og langt fra fyldestgørende dokumentation. For ikke at tale om de mørketal omkring ulykker, der angiveligt findes, og som vi skriver om i vores sektion 2, Dækprofil, i denne udgave af fagbladet. Derfor kan vi håbe, at Færdselskommissionen får frembragt en bebudet videnskabelig undersøgelse for at dokumentere, at det er afgørende med vinterdæk også i Danmark. Som minimum må oppositionens gode synspunkter om krav til mønsterdybde vinde gehør.

MÅSKE DE DANSKE POLITIKERE deler den ny amerikanske præsidents holdninger om, at al tale om klimaforandringer blot er vrøvl og overdrivelse. Ikke desto mindre ser vi tiltag, hvor også autobranchen er nødt til at tilpasse sig nye tider med svingende vejr og temperaturer ude af trit med tidligere tider. I finske Ivalo har man været nødt til at bygge indendørs dæktest-faciliteter for at kunne teste præcist - tidligere kunne dette finde sted udendørs på tilfrosne søer. Dette bringer vi en god reportage om denne uge.

OG SÅ KAN MAN LÆSE OM, hvordan den danske dækbranche har taget imod store udenlandske grossistkoncerners fremmarch over især den elektroniske dansk-tyske grænse. Nogle værksteder i Danmark ser køb via nye aktører som en styrke, ikke mindst på grund af priser og konkurrencehensyn. Andre holder sig til gammelkendte danske samarbejdspartnere, der lover topservice og fleksibilitet. Værkstedernes ve og vel får også snart endnu en hjælpende hånd: En særlig sektion under Dækbranchen Danmark er på vej, og hovedopgaven bliver udarbejdelse af en digital vejledning, der skal hjælpe branchefolk, som arbejder med dæk og fælge, til at få et mere sikkert værksted, lager og til at overholde vigtige regler, også hvis de rykker ud på mobile opgaver. Det vil vi hilse velkommen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093