23948sdkhjf

Skorstensgaard åbner sit 7. værksted

Værkstedskæden Skorstensgaard åbner 1. marts portene til sin 7. afdeling den 1. marts i Esbjerg.
VÆKST Værkstedskæden Skorstensgaard åbner 1. marts portene til sin 7. afdeling den 1. marts i Esbjerg. Det er partner i virksomheden den 32-årige mekaniker Mikkel Larsen, der skal stå for driften Han har allerede fire år på Skorstensgaard-cv’et og har blandt andet arbejdet på Skorstensgaards værksted i Kolding.

- Allerede da jeg startede som almindelig mekaniker på værkstedet i Kolding tænkte jeg, at det kunne være fedt at få lov at få mit eget værksted på et tidspunkt og nu er tiden moden. Senest har jeg været med til at løbe et nyt værksted i gang i Vejle og nu er jeg klar og parat til at give den en skalle med mit eget værksted, siger Mikkel Larsen.

Værkstedet får til huse i en gammel, stor lagerbygning i Esbjerg V, hvor der er bygget kontorer, toiletter, venterum til kunderne og helt nyt værksted med 15 lifte.

I første omgang vil Esbjerg-afdelingen være bemandet med en værkfører og fire mekanikere ud over Mikkel Larsen. Men om et år, så forventer den ene af kædens indehavere Anders Skorstensgaard, at der skabes 10-15 arbejdspladser på værkstedet i Esbjerg. Og målsætningen er, at det i løbet af 12 måneder skal være det største frie værksted i Esbjerg. I dag har Skorstensgaard 130 ansatte fordelt på syv afdelinger.

- I Odense voksede vi ud af det første værksted vi havde lejet os ind i på et år og i Aarhus og Vejle som er vores seneste to værksteder, der er vækstkurverne også meget stejle. Derfor har vi også denne gang valgt at starte op i en bygning, hvor der er plads til at vækste, siger driftsdirektør og kædens anden indehaver Martin Skorstensgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093