Kampparate grossister
Tvist mellem Vestjysk Autodele og Auto-G prioriteret op ved Retten i Randers.
I forrige avis bekræftede Bent Jensen, CEO for T. Hansen Gruppen, at Vestjysk Autodele har anlagt sag ved Retten i Randers mod Auto-G for den angiveligt retsstridige nedlukning af Auto-G webshoppen. Bent Jensen forventede, at retten meget snart træffer afgørelse i denne sag, men den var endnu ikke kommet, da print-udgaven af Motor-magasinet 10. februar blev sendt til trykning onsdag den 8. februar kl. 12.
Prioriteret op
- Der er desværre ingen afgørelse kommet i sagen, og vi har ingen nøjagtig dato for, hvornår den kommer, sagde Poul Toftegaard Pedersen, salgs- og konceptchef for AD Danmark A/S under T. Hansen Gruppen, onsdag den 8. februar kl. 11, hvor print-udgaven af Motor-magasinet nr. 6 den 10. februar blev sendt til trykning.
- Vi er ikke herre over, hvornår afgørelsen kommer, men vi har fået at vide, at sagen er prioriteret op ved retten. Vi venter i spænding, konstaterer Poul Toftegaard Pedersen.