23948sdkhjf

Aldrende Opel som blikfang

Dansk deltagelse i den internationale fotokalender fra Spies Hecker.
2017 Temaet for den traditionsrige Spies Hecker kalender i 2017 er “Passion & Hobby“. I Danmark uddeles kalenderen af lakleverandør Baden-Jensen A/S.

Kalenderen præsenterer automobil mesterværker skabt af Spies Hecker kunder i otte europæiske lande. En Opel Kapitän PL 2600 fra 1960 i Danmark, en Porsche 356 produceret i 1959 i Italien eller en Steyr 280 A baghjulstrukket traktor drevet af en 5,4 liter firecylindret dieselmotor 68 PS i Østrig.

De 12 månedsmotiver er alle smukt istandsatte klassiske biler, lakeret på et håndværksmæssigt meget højt niveau, naturligvis inden for Spies Heckers lakprogram.

Mesterværk

Billederne viser også autolakerernes private hobbies som bueskydning, fotografering, motorcykler eller racerløb. Igen i år er der dansk deltagelse i den internationale kalender nemlig Pedersens Autolakering i Ry.

Allan Pedersen er ejer af autolakereriet og har været det siden 2007. Værkstedet er omkring 1000 kvadratmeter stort og beskæftiger ti ansatte. Allans mesterværk, som er blevet foreviget, er en Opel Capitän PL 2600 fra 1960. Den er restaureret helt fra bunden og står nu flot med de helt rigtige dæk og en flot hvid top, som passer perfekt til farven på bilen. Allans hobby er hans motorcykel, derfor er den også med på billedet. Den danske deltager indtager februar måned.

Lidenskab

Selv om køretøjerne er nok så forskellige, har de dog alle ét til fælles: De viser kærligheden til detaljen og den lidenskab, hvormed alle lakerere over hele verden bruger Spies Hecker produkter.

I 2018 vil Spies Hecker igen præsentere mesterværker fra kunder i en kalender i stort format. Baden-Jensen opfordrer allerede nu pladeværksteder og autolakererier, som anvender Spies Hecker produkter, til at indsende deres billeder af køretøjer og et fotografi af værkstedet til jwe@baden-jensen.dk. Sidste frist for indsendelse er den 28. januar 2017.

Du kan se motiver fra alle 12 måneder på Spies Heckers website www.spieshecker.com/calendar2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14