23948sdkhjf

Ingen it-panik efter afgiftsændring

For AutoDesktops mange tusinde brugere var der ingen slinger i kørslen omkring omlægningen af registreringsafgiften. Efterfaktureringen hos Skat næste år er der også taget højde for.
BACKUP - Jeg må sige, jeg er imponeret. Knapt havde vi hørt om afgiftsændringen, før vi fik en mail om, at AutoDesktop var tilpasset, udbryder Christian Harder fra Toyota i Esbjerg. Han er en af de flere tusinder brugere af bilforhandlerprogrammet AutoDesktop, som blev ramt af de nye afgiftspriser - endda i to omgange.

- Jo, der var lidt forvirring, men det var jo embedsværkets skyld. Det blev håndteret så godt, som det nu kunne, mener Christian Harder.

Når AutoDesktop var opdateret næsten i samme sekund, som afgiftsændringen blev annonceret, skyldes det et smart system, der rækker helt ud i faktureringen af solgte biler.

- Beregningsmotoren i AutoDesktop er lavet efter nogle regler, hvor man let kan rette databaserne med nye tal. Vi skal altså ikke i gang med at kode noget om, oplyser IT- og udviklingschef Anders Pedersen fra Biltorvet A/S, der er firmaet bag AutoDesktop. Systemet er også klar til de nye satser fra 1. januar 2017.

Leveringsdatoen af bilen bestemmer, hvilket skalaknæk man rammer. Det betyder, at sælgeren ikke behøver hive lommeregneren frem, da AutoDesktop automatisk laver alt regnearbejdet.

Nul knas med radioen

Der bliver også taget højde for, at radiofradraget på 400 kroner bortfalder ved årsskiftet. Dette er også betinget af leveringsdatoen af bilen.

Den lidt besværlige metode med at man skal fakturere kunden med de nye priser, men afregner de gamle til Skat, er der også taget højde for på fakturagrundlaget. Når sælgerne udskriver en faktura i AutoDesktop, vises der, som vanligt, priser baseret på gældende knæksats. Året ud vises der desuden en ekstra side to med afgift beregnet på den gamle knæksats. Denne side kan bruges som dokumentation overfor Skat.

- Det var samme metode, vi brugte sidste gang, der blev pillet ved registreringsafgiften, så vi ved, at det er en løsning, der virker, siger Anders Pedersen.

Den 15. januar vedtages lovforslaget, og først efter denne dato kan forhandlerne sende deres efterkrav til Skat om for meget indbetalt registreringsafgift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078