23948sdkhjf

Forhandler giver plads til auto-elever

Bilfirmaet Unicars giver de unge mennesker plads til at udfolde deres talent og søger igen flere elever.
BILHUS Den autoriserede Opel-forhandler Unicars A/S, der har bilforretninger i Birkerød og Hillerød, udvider løbende medarbejderstaben og har en bevidst strategi om at give plads til unge kræfter.

Hele fem jobopslag rettet mod elever og lærlinge er netop blevet præsenteret.

Firmaet beskæftiger omkring 45 medarbejdere fordelt på forskellige afdelinger, lige fra værksted til salg samt lager og administration. De fem seneste elev- og lærlingepladser fordeler sig således også over meget forskellige fagområder, idet opslagene tæller lærlinge til mekanisk værksted, lærling til pladeværksted, salgstrainees samt elev til logistik og lager.

- Vores firma er i en meget positiv udvikling og vi har derfor heldigvis, mere eller mindre, konstant brug for nye medarbejdere. Vi har altid haft en bevidst strategi om at uddanne unge mennesker i vores virksomhed, og jeg kan kun glæde mig over, at vi lige nu har hele fem ledige elevpladser til de rette unge mennesker, som vi kan tilbyde en helt unik mulighed for en fremtid i en spændende branche, udtaler adm. direktør Thomas Ølshøj.

Fed oplevelse

En af de seneste elevpladser hos Unicars er blevet besat af en studerende biløkonom fra Copenhagen Business Academy.

En biløkonom mikser faglig lærdom fra markedsføringsøkonomuddannelsen på skolen med praktiske opgaver på arbejdspladsen.

- Jeg er startet i Unicars for tre måneder siden, og det har allerede været en fed oplevelse. Unicars er et energisk team, og det er en ære at være en del af den udvikling, som Unicars gennemgår. Der er fart på fra dag et. Der er altid gang i den, og alle kender alle. Der er intet, der adskiller os elever fra salgschefer, salgskonsulenter, værkstedschefer eller sågar direktøren. Jeg kan kun glæde mig over, at Unicars ønsker at tage elever til flere forskellige stillinger, da det bidrager til et ungt og energisk miljø, fyldt med ildsjæle, der brænder for det de laver, siger studerende biløkonom Sebastian Berg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125