23948sdkhjf

Sådan kradser værkstedet gæld ind

Dansk firma har bygget et browser-baseret system, som hjælper værksteder med selv at komme efter dårlige betalere.
INKASSO Ethvert værksted kender sikkert den ene kunde eller de kunder, som bare aldrig betaler regningen for et serviceeftersyn eller lignende til tiden. Dårlige betalere. Men hvad de fleste værksteder måske nok også kender er den regning, som enten virksomhedens tilknyttede advokat eller inkassobureau sender, når prisen for inddrivelsen af gæld skal gøres op. Men hvorfor ikke gøre det selv?

Det er grundtanken bag servicevirksomheden e-inkasso. Firmaet sørger grundlæggende for én ting, nemlig at levere den it-løsning, der gør, at en værkstedsejer, bogholder eller hvem der står for at kradse penge ind fra dårlige betalere selv kan gøre det. Henry Gregersen er salgschef og er med i e-inkassos forretningsudvikling. Han uddyber:

- Hvis et autoværksted vil bruge vores løsning, så kræver det blot en internetbrowser. Her opretter man sin virksomhed, og i løbet af nogle få minutter kan man være i gang med at sende de første rykkere ud til de kunder, som stadig ikke har betalt for det seneste eftersyn eller lignende, fortæller Henry Gregersen.

Gør det selv og spar penge
E-inkasso står for egen-inkasso, hvilket har været udgangspunktet for hele udviklingen platformen. Når brugerne, eksempelvis værkstedet, er logget ind, har man en menu. Den består af ’sager’, ’skyldnere’, ’rapporter’, ’support’, ’produkter’, ’konto’ og ’indstillinger’.

Så snart man har oprettet en sag baseret på kundens navn, telefonnummer, e-mail og adresse, kan man sende rykkere ud til de dårlige betalere. Heri bestemmer man datoen for rykkeren, et eventuelt inkassogebyr, forslag til månedlig rate, hvis det skulle være en god idé og så datoen for første betaling.

- Med systemet kan man altså selv ganske hurtigt udsende de første tre rykkere, et inkassovarsel og oplysningen om de gebyrer, man lovmæssigt har krav på som virksomhed, hvis det er indskrevet i handelsvilkårene. De ting behøver man ikke have et inkassobureau til at gøre, forklarer Henry Gregersen, der har en fortid på den rigtige side af skranken hos RKI og Debitorregistret.

- På den måde er vi egentlig bare et softwarefirma, som leverer en side, hvor alt det tunge lovstof er kogt ned til et minimum. Skulle man blive i tvivl om noget, er der indlagt små videoer og forklarende tekst, der hvor det kan være nødvendigt med lidt uddybning, siger Henry Gregersen.

For ham og e-inkasso handler det altså både om et brugervenligt system, hvor man overordnet set kun skal forholde sig til det at minde dårlige betalere om deres gæld og så det at spare penge til ekstern hjælp.

- Skal man have advokater eller bureauer til at gennemgå de enkelte sager, så kan de typisk tage et sted mellem 500 og 800 kroner for bare at oprette sagen. Trækker sagerne ud, risikerer man som værkstedsejer at få endnu flere regninger og gebyrer fra advokater.

Milliarder på spil
Omfanget af ubetalte regninger i Danmark er ikke en nem størrelse at opgøre. En af de virksomheder, der dog giver et skøn over, hvor mange penge, virksomheder går glip af på grund af ubetalt regninger er nordjyske Debito, der hjælper mindre virksomheder med samarbejder til advokatfirmaet Lindorff.

Skal man tro nordjyderne og en udmelding i Børsen henover sommeren, så går danske virksomheder glip af op mod 30 milliarder kroner om året på grund af regninger, der ikke bliver betalt. Det dækker over tal, der tidligere har været fremme i offentligheden om tre millioner inkassosager, hvor hele 600.000 privatpersoner og virksomheder ifølge Dansk Erhverv skylder penge.

Tilbage hos Henry Gregersen lyder det:

- Jeg kan hverken be- eller afkræfte det beløb. Det jeg kan sige er, at mange, store som små, virksomheder oplever manglende betaling af både små og store beløb. Og selv de mindre beløb har det over tid med at løbe op, hvis der ikke bliver fulgt op på de dårlige betalere, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094