23948sdkhjf

Bilbasen elsker 'Vi elsker Biler'

Den nye sæson af bilprogrammet Vi elsker Biler har Bilbasen som sponsor, hvilket giver massiv eksponering og sender mange brugere ind på Bilbasen.dk.
MARKEDSFØRING Når de to værter Anders Breinholt og Christian Grau tager hul på en ny sæson af bilprogrammet Vi elsker Biler hver tirsdag på TV2, er det med Bilbasen som sponsor.

Der er ingen tvivl om, at både Anders og Christian elsker biler, og det samme gør Bilbasen, så derfor var et sponsorat oplagt.

- Der er rigtig mange gode udenlandske bilprogrammer, men Vi elsker Biler er det første vellykkede danske program, og der er en direkte linje mellem den entusiasme og begejstring for biler, som skinner igennem i programmet, og den måde vi opfatter biler på, siger Jan Lang, kommunikationsansvarlig for Bilbasen.

Målsætningen med sponsoratet er at få udvidet kendskabet til Bilbasen på en ny og anderledes måde, end det er sket tidligere. Eksponeringen sker via et otte sekunders spot, hvor seerne får vist det nye Bilbasen logo, der blev lanceret for nogle få uger siden. I alt vil Bilbasen blive eksponeret over 7,5 millioner gange i forbindelse med udsendelsesrækken.

Vi elsker biler sendte det første program tirsdag i uge 35, men allerede ugen efter er der et særligt tema, som ligger tæt på Bilbasens kerneområde, nemlig brugte biler. Programomtalen lyder:

”I Danmark er vi verdensmestre i brugte biler. Måske fordi nye biler koster en bondegård. Men koster brugte biler så det samme i hele landet? Anders Breinholt og Christian Grau tester den gamle myte: ’Brugte biler er billigst i Jylland’. Med 50.000 kroner på lommen vil de se, om de kan købe en bil billigt i Jylland og sælge den dyrere på Sjælland”.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127