23948sdkhjf

Omfattende lak-leksikon på vej

Autobranchens VidenCenter er på vej med nye guides til lak-folket, så risikoen for fejl mindskes.
OPSLAG I en travl og til tider stresset hverdag kan der i nogle tilfælde opstå fejl. Det gør sig også gældende i lakeringsprocessen. Mange af fejlene ses oftest med det samme, men i nogle tilfælde kan der gå flere uger, måske måneder eller år, inden fejlen kommer til syne. Det mener Rico Madsen, der er lakkonsulent i AutoBranchen Danmark.

- For at kunne leve op til sin forpligtigelse i henhold til KS2000, hvad angår garantien på lakeringsarbejdet, er det vigtigt at have fokus på forebyggelse og minimering af risikoen for fejl og mangler i den daglige produktion, fortæller Rico Madsen i en pressemeddelelse.

Lakeringsfejl omfatter de fejl der opstår på værkstedet – inden bilen afleveres til kunden. De fejl kan man nå at rette, så kunden ikke oplever en brist i virksomhedens kvalitetsarbejde. Ved at have fokus på de interne fejl og at lære af fejlene, reduceres antallet af reklamationer.

- Samtidig kan der spares både tid og ressourcer (materialer) ved at gøre tingene rigtigt første gang, udtaler Rico Madsen.

For at hjælpe med til det er Autobranchens VidenCenter i gang med at udvikle et leksikon, der kan bruges som hjælpeværktøj. Leksikonet vil være opdelt i punkterne ’definition’, ’årsag’, ’forebyggelse’ og ’reparation’, så det kan bruges til at afklare, hvad årsagen til fejlen er, og hvad værkstedet kan gøre for at undgå, at de opstår.

- Leksikonet bliver et opslagsværk med billeder og en forklarende tekst til hver type af mulige fejl, forklarer Rico Madsen i pressemeddelelsen.

Brug skemaer
For at synliggøre hvilke typer af fejl, der forekommer på værkstedet, kan der foretages en simpel fejlregistrering i et oversigtsskema. Af skemaet bør de væsentligste fejltyper fremgå – eksempelvis vedrørende forbehandling, lakering, klargøring/efterbehandling og aflevering. Hver fejl registreres med en streg. Der kan eksempelvis være tale om følgende fejl:

- Farvetilpasning, metameri, glanstab, lagtykkelse, løbere, appelsinhud, slibespor, reaktionsblærer, fugtknopper, randzoner og skidt m.v. Her er det vigtigt, at værkstedet noterer sig de fejl, som typisk forekommer på værkstedet. Og ikke fordyber sig i fejl, der sjældent optræder, fortæller lakkonsulenten.

Efter en periode vil det fremgå af skemaet, hvilke fejl, der er forholdsvis mange af, så der kan sættes ind med de nødvendige tiltag. Ved gentagne fejl skal der udfyldes et forbedringsskema, så de ikke gentager sig. Og det er her leksikonet skal bidrage til forståelsen og oversigten, forklarer Rico Madsen. henmo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141